csf16-page-cover2Den årlige og nu ottende Copenhagen Songwriters Festival lagde ud onsdag og fortsætter torsdag 1. fredag 2., lørdag 3. og søndag 4. september til sent, dvs. et stykke ind i mandagen. Den foregår som sædvanlig lige ved Halmtorvet, hvor de forskellige koncerter og i alt seks workshops fra kl. 16 til 17 finder sted i Forsamlingshuset, Beboerhuset og Råhuset inde på Onkel Dannys Plads pladsen bagved Café Mandela.

Årets line-up spænder vidt og bredt, både hvad angår nationalitet, lyd og musikudtryk, og programmet byder på en lang række kvindelige singer/songwriters. I aften (torsdag) er det kl. 18 Lilly Reimer, der blev valgt som Outstanding Newcomer sidste år. Senere Helene Bak og engelske Jordan Jackson. Tobias Trier, som er festivalens særlige ambassadør spiller også torsdag.

Camille Grey Pressefoto

Camille Grey Pressefoto

Fredag holder svenske Annika Fehling workshoppen ”Song Interpretations & Performance”, og hun spiller senere på aftenen. Dagens anden workshop er med Jordan Jackson: Vocal Performance & Stage Presence. Blandt kunstnerne fredag kan man opleve Esben Kronborg, Gary Quinn, UK, Stephanie Maria, Rikke Lie og The Reptones.

Lørdag er de to workshops med hhv. Frederik Konradsen: Making The Best Of Busking og Andy Fite: Writing A Son From Scratch. Blandt de spillende er Emilie Ørsted Trio, Jas Josland (NZ), tyske Martin Praetorius, amerikanske Molly Conrad, Freya Clausen, Bo Evers og fra kl. 15 The Youngsters Showcase og bagefter Klub Geyser/Tjili Pop.

Søndag d. 4. september holder Simon Lynge workshoppen: Songwriting og festivalens initiativtager, amerikanske Brett Perkins tilbyder: Free Song Consultations. Udover dagens øvrige program er aftenen fra kl. 21.20 forbeholdt grønlandske musikere, sponsoreret af Arctic Sounds Festival og Grønlands Hus i København. På plakaten er Kristian Mikkelsen, Aviaja Lumholdt, Miki Jensen og Simon Lynge, som præcis har udgivet det fine album ”the map of your life” med en releasekoncert i Pumpehusets hyggelige Byhave. Søndag spiller også Tue West i trio med Mads Mouritz og Jacob Funch. Ligeledes Ida Vermeer, Camille Grey, Amanda Niska Band fra Finland, J. Tex med flere.

Jordan Jackson Pressefoto

Jordan Jackson Pressefoto

Sangskriverkunsten hyldes så flot på Copenhagen Songwriters Festival med mere end 80 koncerter og med særligt fokus på musikalsk intimitet og den minimalistiske musikfremførelse i de hyggelige rammer omkring den brostensbelagte Onkel Dannys Plads. Gid vejret må være med den. Just nu ser det godt ud. Og det koster kun 100 kr. pr. dag og 200 kr. for et tredages pas.

www.csf.dk