Det hollandske band JP & the Seeger Session Band sluttede med at spille i efteråret 2018. Men en opringning fra de musikansvarlige ved Skagen Festival fik bandets leder Jan Piet de Klerk til at overveje situationen, og han kunne ikke sige nej til at spille ved festivalens 50 års jubilæum!
Så han gik i gang og har fået samlet sit store orkester, der foruden ham selv på vokal og guitar består af koret ”The Seeger Sisters” og blæserorkestret ”The Seeger Blowers”. Tilsammen det populære band, der garanterer en meget energisk musikalsk oplevelse med et meget varieret sæt.
Inspirationen kan læses i bandets navn, Pete Seeger, men også Bruce Springsteen har givet bandet ideer til at komme på en musikalsk rejse med både country, rock, gospel, folk og flere andre genrer i løbet af en hæsblæsende koncert. Der vil være kraftfulde ballader, hits og klassikere, som bliver præsenteret af de dygtige instrumentalister i bandet, samt mange vokalister.
Man kan forvente at høre O Mary Don’t You Weep, Old Dan Tucker, Shenondoah og ikke mindst Pay Me My Money Down, som alle sikkert vil være på bandets sætliste. Foruden Jan Piet de Klerk, kan man forvente at høre violiner, harmonika, klaver, banjo, tuba, elguitar, pedalsteel, trompet, saxofon, slagtøj og flere andre instrumenter.
Selv om man aldrig skal sige aldrig, bliver det måske sidste gang, at bandet står på en scene sammen igen. De giver to koncerter på Havnescenen, fredag 1. juli kl. 17.00 og igen lørdag aften. Så vil man have en underholdende koncert med de ca. 15 hollandske musikere, så er det i Skagen det sker, når Jan Piet de Klerk har fået samlet sit energiske og velspillende band.