Et nyt udspil fra den flittige, folkelige og alsidige Peter Abrahamsen, som i mange år har præget den danske vise- og folkemusikscene på flere fronter – og altså også med et imponerende antal cd-udgivelser i forskellige genrer, men altid med et folkeligt udgangspunkt. Det gælder også den nyeste.
Det folkelige element understreges her af titler som “Oppe på bjerget”, “Jim og jeg” og “På Samsø var en pige”, de to første i en temmelig traditionel fortolkning, den sidste i et helt nyt og originalt arrangement, som giver sangen nyt liv. Typisk for Peter Abrahamsen, som også giver sin helt personlige fortolkning af den gamle folkemelodi “Jeg kan se i dine øjne”, som han tilmed har tilføjet et par nye vers.
Peter Abrahamsen fortolker desuden Emil Aarestrups “Angst” og Jeppe Aakjærs “Jens Vejmand” med stor inderlighed og robust folkelighed, og han føjer nye facetter til Evert Taubes “Min elskede du er som en rose”. Original er også hans nyfortolkning af Dan Anderssons “Ett rus” til nordmanden Åge Aleksandersens melodi og ikke mindst hans dristige, men vellykkede nyfortolkning af Ingemanns salme “Dagen går med raske fjed”, indspillet som en countrysang i Nashville sammen med amerikanske musikere, bl.a. Charlie McCoy på mundharpe.
I det hele taget omgiver Peter Abrahamsen sig med kvalificerede musikere, bl.a. færingen Stanley Samuelsen på guitar, Jens Jefsen på bas, samt Ditte Fromseier og Sigurd Hockings fra gruppen Habbadam på hhv. violin og guitar. Desuden medvirker medlemmer af hans faste orkester Bell Pepper Boys, mens Sidse Holte og datteren Franka Abrahamsen synger kor.
Jeg ved ikke, om det er tilsigtet, men en vise fra 1937 har fået fornyet aktualitet. Det er Sigfred Pedersens “Om at overleve”, som indledes med dette vers: “Vi er for mange i dette land / Der sætter vor lid til kreditten / og gerne vil, men slet ikke kan / betale datten og ditten / Og derfor går det os alle trangt / Og ingen kan fange profitten”.
Den kunne sådan set godt have været skrevet i dag.
Peter Abrahamsen: “…det er jo ikke verdens ende”
Oskar (2009)
Søren Chr. Kirkegaard
