Donivan Berube og Jacquelyn Beaupre udgør Blessed Feathers. De har for nylig været på deres første besøg i Danmark, og jeg mødte dem til både en lille in-store koncert i en pladebutik i København og til en hel matinékoncert i Musikskolen i Maribo, og jeg benyttede lejligheden til at få en snak med dem.

Blessed FeathersDe fortalte, at de via nogle venner mødtes for nogle år siden og hurtigt fandt ud af, at de udgør et godt par. I første omgang musikalsk og siden også privat, idet de for nylig er blevet gift. De er en slags musikalske vagabonder, som udlever drømmen om at rejse rundt og underholde andre med deres musik. I bedste minstrel-stil har de rejst USA på kryds og tværs med deres banjo og guitar, og de har i kortere perioder måttet tage mere eller mindre tilfældige jobs. F.eks. arbejdede de på Henry Miller Memorial Library i Big Sur, Californien.

De ved godt, at de ikke er specielt dygtige musikere sammenlignet med meget af den musik, de lytter til, men selv om de stadig har meget at lære, så forsøger de at skabe og udføre musikken på deres egne præmisser.  Deres sange er ofte refleksioner over oplevelser fra deres nomadelivsstil. Lokaliteter, personer, historier og følelser bliver inddraget. De mener, at dette er en naturlig måde at skabe nye sange på. Derfor giver sangtitler som Hitchhiking, Sleeping In Henry’s Garden og Wide World særlig god mening, når disse unge musikere synger dem.

Duoen er meget tilbageholdende – ja, genert på en sympatisk måde. Privat såvel som når de optræder. De formår at bruge deres beskedne evner til at skabe en nedtonet og introvert stil, som til gengæld giver en både stemnings- og meningsfuld lytteoplevelse. Deres ofte næsten hviskende måde at synge på skaber et anderledes fascinerende univers. Det kan være fortrøstningsfuldt, at god musik ikke er opgejlede talentshows, glimmer og effekter, men derimod kan formidles direkte og ærligt uden manipulationer.

Foruden nogle private udgivelser, har de fået tid til at indspille to albums:  Order Of The Arrow og There Will Be No Sad Tomorrow. Her har de blandet lidt elementer af indierock i deres ellers overvejende akustiske americana-musik, og det er måske årsagen til, at begge albums er blevet rost af anmeldere og har opnået en del international opmærksomhed.

http://www.blessedfeathers.com/