Basco

Basco

Ligesom sidste år bliver årets Folk Spot afholdt i samarbejde med Tønder Festival fredag 26. august og lørdag 27. august.

I år er valget faldet på Basco med Jullie Hjetland, Himmerland, Fromseier & Hockings, Elof & Wamberg, Fru Skagerrak, D.u.K. og Sherzandum. Der foruden kommer en norsk musiker eller band, som bliver udvalgt senere.

Jullie Hjetland

Jullie Hjetland

Basco med Jullie Hjetland i front er garanter for traditionelt anderledes folk med vokaler på flere sprog. Himmerland præsenterer også folk på en ukarakteristisk måde, og denne gang med Sigurd Hockings på guitar. Han er også den ene halvdel af Fromseier & Hockings. Foruden smukke traditionelle melodier er duoen en af de få, som har bornholmske melodier og sange med på deres sæt-liste.

Elof & Wamberg, der er cd-aktuelle med Byen Sover, bliver et nyt, interessant bekendtskab under de sønderjyske himmelstrøg, ligesom Fru Skagerrak med tre kvindelige musikere fra hhv. Norge, Sverige og så danske Maja Kjær Jacobsen, er også debutanter som trio i Tønder. Det samme kan siges om D.u.K, der dog er ikke mindre end seks unge musikere, som spiller kontemporær keltisk musik blandet med danske jigs og reels. Her har engelske Kevin Lees fået selskab af Jonas Kongsted, Frederik Pustelnik, Christoffer Dam, Mathæus Bech og Rasmus Nielsen.

Maja Kjær Jacobsen

Maja Kjær Jacobsen

Syvende band er også nye på Folk Spot, nemlig Sherzandum, som stiller med hele syv mand. Det er Hans Ravn Borggreen , Jacob Hastrup, Morten Alkjær Lassen, Jakob Kragesand , Carl Mosbech, Christian Hammelev Herrstedt og Maximillian Fornitz Vording, der giver den med svingende balkan-folk-toner.

Ligesom de øvrige år er ROSA i têten omkring Folk Spot.