Violinist Hanne Askou og den norskfødte akkordeonist Frode Andersen er begge solistklasseuddannede klassiske musikere med et alsidigt virke i dansk musikliv. Som Duo Askou//Andersen har de arbejdet intenst sammen siden 2010, og de spiller årligt 30-40 koncerter sammen i ind- og udland i kirker, musikforeninger, på festivaler mv.
Duoen har udgivet to cd´er, ”Som en forårsnat” (2014), og her i oktober 2016 kom så ”Vinterens Stemme”. Det er farligt at finde alt for mange superlativer frem i en anmeldelse, for det kunne afsvække troværdigheden i fremtidige omtaler af andre rigtig gode plader. Men dette her er godt nok et par fremragende skiver!
På ”Som En Forårsnat” udsættes 19 nordiske sange, salmer og folkemelodier for det måske lidt usædvanlige, men smukke og virkningsfulde samspil mellem en harmonika og en violin i virtuosklassen. Kunne de dog ikke spille lidt forkert en gang i mellem, kan man gribe sig i at tænke. Men tænk, det tror jeg faktisk ikke, de gør. Rent forårsguf for øregangene midt i vintertiden, hvis man vel at mærke hører til dem, der elsker den danske højskoleprægede folkesjæl, som den kan findes i musikken. Pladen blev valgt til Ugens CD på Danmarks Radios P2, hvor den fortsat hyppigt bliver spillet.
Selv om det meste af stoffet på ”Som en Forårsnat” gennemgående er 100 år gammelt eller mere, er der også blevet plads til Seks Enkle Danske Sange af nyligt afdøde Pelle Gudmundsen-Holmgreen.
Konceptet og virtuositeten fra ”Som En Forårsnat” føres videre på den helt trykfriske ”Vinterens Stemme”. Igen er 19 det magiske tal, for her får man – om muligt i en endnu mere sikker og velklingende udgave end på forgængeren – 19 vinterstemninger, fra ”Spurven Sidder Stum Bag Kvist” til et par Rasmus Storm-menuetter (til den kolde årstids indendørs danse) og lidt norsk og svensk som ”En Gammal Spelmans Avsked Av Fiolen” (Olof Nordén). Højskolesangbogen er centralt placeret på pladen, så her møder man også både Carl Nielsen, Oluf Ring, Th. Aagaard og Thomas Laub.
Mange har sat fødselsdagen for den danske folkelige fællessang til 17. oktober 1838. Det var den dag, Grundtvig holdt sin 34. forelæsning om Danmarks nyere historie, og tilhørerne bagefter kvitterede ved spontant at afsynge ”Kommer hid, I Piger Smaa!” om Peder Willemoes. Resten er en national succeshistorie om, hvordan den danske fællessang udviklede sig – ikke mindst gennem højskolerne – og blev til det, vi kender i dag. En særlig dansk tradition, der næppe kendes mage til i ret mange andre lande, og som Duo Askou//Andersen på fornem vis viderebygger og raffinerer. Vel at mærke tilsat lidt svensk og norsk, lidt spillemandsmusik og andet godt.
Enkelheden, der kendetegnes ved, at pladerne kun rummer to instrumenter, er et varemærke og et adelsmærke for duoen. Dog høres et par gange John Kruses klarinet og sopranen Anne Mette Ballings stemme, og det synes jeg absolut klæder melodierne, hvoraf mange jo i høj grad er sange. Hvis man nu rent hypotetisk og eksperimenterende legede med tanken om at tilsætte en bas, en harpe eller en fløjte…..?
Her er to cd´er, der godt kan gøre en stolt over at være skandinav, for hvor har vi dog megen god musiktradition at byde på! Ikke mindst når den sættes i relief af to så dygtige musikere!
Akkordeon og harmonika! Er det første egentlig ikke bare et lidt finere ord for en god koncertharmonika? Internettet giver ikke noget klart svar, så jeg har spurgt Frode Andersen, der her forklarer forskellen:
En harmonika har i venstre sides manual (set fra udøveren) fastlagte akkorder og grundbasser. Det vil sige, at man ved kun at trykke én knap ned, kan spille treklange i dur, mol og septim. Et akkordeon har også muligheden for, at venstre hånds manual frigives (til f.eks. melodispil), så det også spiller enkelttoner og således er sammenligneligt med f.eks. et orgels to manualer. Også på akkordeon bruges venstre hånd typisk til at spille bastoner, men teoretisk set kan begge hænder faktisk spille det samme. (Jeg plejer at demonstrere det ved at spille Mester Jakob i kanon med mig selv.) På harmonikaen er venstre manual låst fast i bas-rollen, og instrumentet er dermed forbeholdt musik, der er akkord-baseret.
Derudover har det instrument, jeg bruger, (Pigini, Ellegaard Special) et generelt større omfang (ambitus) end de fleste harmonikaer har, og det er fortrinsvis bygget med henblik på udøvelse af klassisk musik.
Nå, sådan! Hanne Askou tilføjer i øvrigt, at duoen faktisk har en del flere pladeudgivelser på bedding i det/de kommende år; både med nykomponeret (moderne) klassisk musik og inden for folkemusik-genren og populærmusik.
Vi vil heller ikke afvise, at der kommer yderligere opfølgere i “Årstiderne”, når vi har samlet materiale nok til et album mere, slutter parret. Det kan vi så glæde os til!
Gateway Music 2014 og 2016
