Så er der plade- og turnényt fra det skotske højland, og det er helt oppe fra det nordøstlige hjørne, hvor Spey-floden løber ud i Nordsøen. Med sine 35 år er den skotske uilleann piper, low whistle- og træfløjtespiller, Calum Stewart fra Garmouth så langt fra uerfaren. Bl.a. har han medvirket på en lang række plader, spillet sammen med symfoniorkestre, været en del af supergruppen Mànran indtil 2012 og har turneret i en lang række lande, bl.a. i Danmark i 2011, 14 og 16 sammen med sin bretonske makker, guitaristen Heikki Bourgeault.1. oktober 2018 kan vi glæde os over, at Stewart med de hurtige fingre gæster os igen, denne gang dog uden Bourgeault, men med en ny besætning. En kvartet, som tæller de samme folk, der er med på hans tredje cd, ”Tales From The North”. Den udkom i november 17, men rootszone.dk har først fået fingre i den for nylig:
Cd’en er den første fra Stewarts hånd med overvejende selvskrevne numre. Pladen repræsenterer desuden en øget brug af sækkepiben fremfor fløjterne i forhold til tidligere, og den henter, som navnet antyder, sin inspiration i det skotske hjemland, fra landskaberne, historien og legenderne. Skotland er tydeligvis ikke glemt på trods af, at hele kvartetten nu har slået sig ned i Bretagne. Foruden Calum Stewart selv medvirker der en hel del gæstemusikere samt de faste folk, Ronan Pellen/cittern, Gilles Le Bigot/guitar, og Yann Le Bozec/kontrabas, på pladen.
Den instrumentale cd har 10 numre, men hver skæring har oftest flere understykker, så reelt får man her en snes melodier med Stewarts albuebetjente og fint forarbejdede sækkepibe i centrum. Ikke mindre end fem instrumentmagere har været i gang med piber, bælge, droner og fingerhuller. Der er fortalt mange vitser om sækkepibers gennemtrængende og højlydte ensformighed, og ved første gennemlytning vil mange da sikkert også finde cd´en monoton. Men lyt et par gange og glæd dig over det ekvilibristiske og akustiske, fint forsirede sammenspil, som drives kraftfuldt og energisk frem i sikker vellyd.
Ind i mellem – især i de syv numre, Stewart selv har skrevet – løber fingrene af med ham. Bevares, det er da flot, at man kan spille så hurtigt og fejlfrit, men de faste, gentagne mønstre kalder også på et gab af og til. Stærkest og smukkest står Stewarts egen melodi, ”The Bell of Ardclach”, hvor det meget klædeligt og godt for afvekslingen er fløjten, der er i centrum, og hvor tempoet er langsommere. Ligeledes klæder det pladen, at den også indeholder numre af Kathryn Tickell og violinisten og dansemesteren, J. Scott Skinner (1843- 1927), der tilfører en lidt anden musikalsk sjæl.
Pladeomslaget prydes af et billede af en skindjakkeklædt Calum Stewart, men i taksigelserne på coveret nævnes over 85 mennesker, inklusive sækkepibemagerne!! Så ingen tvivl om, at det er et omfattende projekt at lave cd’er i denne vægtklasse!
”Tales From The North” er flot, stemningsskabende, hurtigt-løbende, imponerende og ekvilibristisk vellyd, men lidt sang, lidt mere fremtrædende instrumentafveksling, f.eks. mandolin og concertina ville absolut også have klædt pladen.
