Selv om vi helst undgår at betragte musik som konkurrence, så er der alligevel musikere, som alle kan blive enige om tilhører de allerbedste. I den kategori er Béla Fleck. Han er én af de dygtigste på sit instrument: Banjoen.

Fleck har gjort det til sit livsværk at bevise, at især den 5-strengede banjo kan anvendes i al slags musik, og med opfindsomhed, flid og talent er dette lykkedes. Og med sine 15 Grammy Awards og 33 nomineringer blegner selv de bedste banjovitser.

Bluegrassmusikken var Flecks springbræt til at blive professionel, og allerede som helt ung beherskede han de forskellige teknikker og stilarter, men han har aldrig søgt den nemme vej. Tværtimod er han gået udenom det populære repertoire og har udfordret lytterne med svært tilgængelige kompositioner. Derfor er hans navn ikke kendt i de brede kredse, og da han samtidig bevæger sig rundt i alle genrer, så kan det ikke undre, at hans beundrere er noget forvirrede og spredte. Han optræder mest for rootspublikummet, men også for både rock- og jazzpublikum og er tit øverst på plakaten på store musikfestivaler.

Foruden flere soloalbum har Fleck været medlem af grupperne Tasty Licks, Spectrum, New Grass Revival og stadig aktive Flecktones og har lavet en lang række meget forskellige samarbejder med såvel fruen Abigail Washburn som højt profilerede musikere som Chick Corea, Jerry Garcia, Doc Watson, afrikanske folkemusikere og symfoniorkestre. Det synes, som om der altid er nye, uforudsigelige projekter på vej fra Béla Fleck.

Og hvis man tror, at dette album er en tilbagevenden til den traditionelle bluegrass, så kender man ikke Fleck. Dette er moderne bluegrass på højeste plan, men med solide rødder. Det er instrumentalnumre, og ligesom hele hans bagkatalog fortrinsvis komponeret af ham selv. At det samtidig er lykkedes ham at samle andre af de allerbedste musikere på deres instrumenter, har nok været en af de få ting, som man har kunnet takke nedlukningerne for. Disse musikere er normalt travle med at turnere i hele verden i andre konstellationer, og derfor vil de kommende koncerter, hvor My Bluegrass Heart præsenteres live bestå af gæsteoptrædener af de tilgængelige musikere.

At høre Sam Bush, Chris Thile, Sierra Hull, Jerry Douglas, Mark Schatz, Bryan Sutton, Molly Tuttle, Billy Strings, David Grisman, Stuart Duncan, Edgar Meyer og flere endnu boltre sig i de næsten to timers spilletid på albummet er ren fryd. Man kan høre, hvordan Fleck udfordrer dem til det yderste af deres formåen, og at de alligevel samtidig, midt i polyrytmer og sære harmonier, kan kommunikere og lege med musikken, er helt unikt. Disse topmusikere anført af den virtuose banjomester har sat nye standarder inden for akustisk instrumentalmusik, og mon ikke My Bluegrass Heart vil udløse flere udmærkelser til Béla Fleck