Mit besøg i Visemøllen gav mig en af festivalens bedste oplevelser, nemlig den første annoncerede ”surprise” torsdag aften, som jeg fra pålidelig kilde (ham selv), havde hørt var Allan Taylor, som i en fyldt visemølle sang et udvalg af sine fine sange. Visemøllen var fyldt til sidste plads, så vi var rigtig mange, som måtte stå eller sidde udenfor under hele sættet. Det gjorde mig ikke så meget, for fornuftigt nok var der blevet organiseret højttalere ude, så man kunne høre alle sangene, om end ikke se kunstneren selv.
Men hvorfor hele forrummet/baren skulle stå pivtomt imens, forstår jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg ved godt, at det handler om at have ro inde i selve den gamle mølle, men kunne man dog ikke stole på, at voksne mennesker kan stå/sidde stille og lytte til en koncert. Det er ikke os alle, der skvadrer løs – og skulle der være nogen, kunne man vel sende dem udenfor igen. Det virkede fuldstændig absurd med dette helt tomme lokale (med baren i den venstre side), mens op imod 50 mennesker stod ude i den fugtige aften.
Jeg skal ærligt sige, at det ikke er ofte, at jeg når til Visemøllen (kun på grund af det store udbud af koncerter på festivalpladsen), og der er måske intet nyt i, at folk oplever at stå udenfor. Men jeg synes, at det var dårlig stil. Nå, men Allan Taylors sæt var fremragende – det var så dejligt at høre hans supergode stemme igen og omkring 10 af hans utallige sange. Skrevet ofte ”on the road”, hvor han har observeret og oplevet mennesker og situationer undervejs. Det føltes som en rigtig folk-koncert – en dygtig mand i centrum med sin stemme og guitar, stille og roligt uden de store armbevægelser, men med stor seriøsitet. Jo, han havde sin protegé, Jacob Dinesen, med på et par numre, hvilket vakte jubel – kunne jeg høre, men ikke se.
For en del år siden blev Taylor og Dinesen venner på trods af den store aldersforskel. Taylor blev faktisk mentor for den dengang håbefulde og meget unge Tønder-musiker, som i den grad fik fart på karrieren i hastigt tempo. Venskabet mellem den ældre folkesanger og den unge succesfulde rootsrockmusiker er solidt og givende for dem begge. Nu er den unge helt på toppen i Danmark, og 78-årige Allan Taylor har haft en 50 år lang karriere med god succes i folkemusikverdenen, 28 albums og en stemme, der bare er totalt langtidsholdbar. Samt egen signatursang, i al fald her i Danmark, for han har jo skrevet ”It’s Good To See You”.
Og det var i sandhed godt at se og især høre denne ”travelling troubadour”, som på sit website har skrevet, at Tønder Festival var great som altid, og ved begge koncerter var der trængsel og succes. Tak fordi lydfolkene havde sat højttalere op uden for spillestedet, så publikum kunne høre. Og ved begge koncerter kaldte jeg den unge danske sangskriver ind, så vi kunne spille “The Joker’s Hand”, som vi har skrevet sammen. Jeg har kendt ham i 12 år og er stolt over at have spillet en rolle i hans karriere”.
Jacob Dinesen og Allan Taylor (foto fra Skagen)
