Skagen Festivalen har siden aflysningen i år fået mange henvendelser: ”Hvordan kan vi hjælpe, så vi kan komme til Skagen Festival næste år”? Og de mange venlige tilkendegivelser om at støtte økonomisk og de mange positive hilsner har betydet meget for alle med tilknytning til festivalen. Så nu har Skagen Festival Fond oprettet en webshop med mulighed for at støtte festivalen – og endda ’få’ en gave!
Man giver f. eks. 200, 300, 400 eller 500 kr. og kan derefter vælge mellem en jubilæumsbog, en T-shirt, en polo-trøje eller en hættetrøje, som svarer til ens støttebeløb. Man klikker på linket herunder, og så vælger man. hvad man vil have og bestemmer ”næsten” selv prisen!
Årets aflyste festival har kostet arrangørerne omkring 500.000 kr., uden at der er kommet nogen indtægter. Men man vil søge om at få dækket nogle udgifter via hjælpepakkerne. Støt Skagen Festivalen, så det også vil lyde ” It’s Good to See You” igen i 2021.