Countrybandet Bound by Law er på banen med et nyt album med titlen ​Doom & Gloom ​medio maj. Men allerede fredag d. 21. februar udsender de den første single ​Cold Dark ​fra albummet, og der er nye boller på suppen, fortæller Maria Moni, som er bandets manager og PR-ansvarlige: ”Bandet brugte de første par albums på at lære genren at kende og finde deres ståsted. Det nye album Doom and Gloom udkommer midt i maj og forventes at indeholde 11 numre”.

Mads K. Wilhjelm

Bound by Law kom for alvor i rampelyset i 2018, da de først blev nomineret og siden hen fik Texas Sounds International Country Music Award for Original Song of The Year, efter at deres lidt mørke countrystil var blevet hørt med stor interesse af mange på Spotify.

Maria Moni forklarer: ”På det nye album har bandet taget et skridt i en ny retning, og de er meget spændte på, hvad deres publikum siger til de nye sange. Det er en mere moderne, eksperimenterende og måske mere hårdtslående udgave af countrymusikken. Sanger og guitarist Mads K. Wilhjelm har stort set stået for teksterne, mens musikken er lavet sammen med brødrene Jon Rahbek og Jess Uhre Rahbek”.

”På det nye album er der især kommet mere fokus på banjo og klaverspil, der er med til at gøre musikken mere varieret og spændende. Martin Rauff, der lejlighedsvist er bassist i bandet, har stået for produktionen, og når bandet er i udvidet udgave, er Jakob Høg med på slagtøj.

  1. februar udkommer altså singlen ​Cold Dark på Spotify, og det kan nærmest karakteriseres som ”Dark Country”!