I folk roskilde giver de den rigtig gas i starten af marts med hele to store navne fra Skotland. Som omtalt her på siden spiller Karine & Steven Polwart Duo i folkklubbens regi, men som sædvanlig på spillestedet Gimle torsdag 7. marts kl. 19.30 på Gimle. Men allerede aftenen før, onsdag d. 6., indledes denne lille folk-festival med ingen ringere end det populære band Ímar. (øverste foto)
Her i januar fejrede de fem medlemmer bandets første tre år. Dengang lagde de en video op med nummeret Canadian Sunshine, og det har de så gjort igen på imarband.com. På deres website fortæller de, at de ikke havde drømt om den enorm betydning, den fik. Men siden har de spillet over hele verden, udgivet to albums og vundet en Folk Award. Man må sige, at kvintettens karriere går strygende, og de dygtige musikere kommer da også fra adskillige anerkendte bands.
Danmarksturneen startede på Gyngen i Aarhus 27.2, derefter på Hagges Pub 28.2. og Sidesporet i Holbæk 1. marts. 2. og 3. marts foregår det på hhv. Spillestedet Thy Music Centre i Klitmøller og på Musikhuset Posten i Odense, Efter et par dage fri gælder det så Gimle i Roskilde.