En spillemandsbog er den gængse betegnelse for en samling noder fra en konkret spillemands repertoire, traditionelle eller selvkomponerede. Indholdet kan være det samlede repertoire eller et udvalg. I nærværende tilfælde er samtlige 44 melodier selvkomponerede og er et mindre udvalg af Svend-Erik Pedersens omfattende kompositoriske arbejde gennem en årrække.
Pedersen var blandt de mest markante af de musikere, der tidligt i 1970’erne med ihærdighed og stort engagement gjorde Roskilde særdeles synlig på folkemusikkens Danmarkskort. Det begyndte med musikgruppen Lirum Larum og udviklede sig til en veritabel ”folkemusikkoncern”, der foruden udøvende musik og dans omfattede afholdelse af baller, koncerter og stævner samt undervisning. Pedersen har gennem årene siden da strøget sin fiol i en række andre musikalske sammenhænge og altså sideløbende været en meget aktiv komponist.
Udvalget af kompositioner i den foreliggende samling spænder over alle komponistens aktive år. LP-pladen ”Lirum Larum” fra 1972 er repræsenteret med et enkelt stykke, det internordiske samarbejde Nabolagets LP fra 1978 med et par stykker og cd´en ”Alle tiders Roskildemusik” fra 1996 med en enkelt. Hele sætlisten fra cd’en ”Låter fra Selsø” fra 2008 med Pedersen eget orkester Selsølåter er kommet med i bogen og endelig bidragene med hans folkrockband Rocky Roads på cd’en ”Routes” under navnet Dusty Goat Entertainment fra 2013. Derimod kan jeg ikke få de i bogen angivne titler fra cd´en ”A Brand New Sound” fra Dusty Goat, der udkom i september i år, til at stemme med cd’ens titler. Fred med det. Rocky Roads fremfører fuldfed folkrock. Så er det band også lige anbefalet i forbifarten.
Kompositionerne er, ikke overraskende, præget af komponistens engagement i traditionerne fra de nordiske nabolande – et i øvrigt udbredt og velkendt træk hos Roskildemusikere. Desuden har Pedersens interesse for den irske tradition afspejlet sig i nogle stykker. Nok en dansk spillemand, men med stor inspiration udefra. Alt afhængig af, hvordan man gerne vil definere sig musikalsk, er der ikke noget forkert i det – og Pedersen vedstår, hvad han præsenterer sig som.
Han har valgt at notere sine stykker med blot en melodilinje og uden becifringer. Altså uden rettesnor med hensyn til harmoniseringen, som herved overlades til den enkelte fortolker. Umiddelbart forekommer det voveligt. Netop harmoniseringen er i høj grad med til at farve en melodi og dermed give den retning. Han har åbenbart ikke ønsket at binde andre op på sine egne musikalske farvelægninger. På sin vis respektabelt på den måde at give frihed til sine fortolkere. På den anden side angiver komponisten i bogen, hvor der kan lyttes til stykkerne, så hans farver alligevel kan findes.
Svend-Erik Pedersen har selv fortolket sin musik på stadigt mere nutidig vis gennem årene. På de sidst udgivne cd´er under fællestitlen Dusty Goat Entertainment fremstår stykkerne som nævnt i blodfyldte folkrockversioner side om side med det eksperimenterende jazzrock-fusionsband The Umbrella Bear Brothers og snavset blues med Long Dog. Således signalerer han, at nutidig folkemusik må udtrykke nutiden samtidig med, at kompositionerne fortæller om respekten for kulturarven. En nødvendig og prisværdig syntese. Folkemusikken kan og skal ikke overleve på ensidigt fortidige præmisser, men dog bygge på det nedarvede.
Bogen er fint illustreret med Per Fjords motivrelevante træ- og linolsnit. Nok er noder døren til den betagende musikverden for de kyndige, men illustrationerne udvider stemningsfuldt oplevelsen af bogen og gør sit til at definere indholdet. Illustrationer har betydning. Umiddelbart var jeg skuffet, da jeg bladrede ind fra bogens smukke forside og erfarede, at illustrationerne var i sort/hvid, men kom hurtigt frem til, at den valgte form går fint i samklang med de nøgne melodilinjer – og så har det jo nok også noget at gøre med det pekuniære aspekt.
Spillemandsbogen er en indbydende udgivelse, der på appellerende vis byder indenfor til Svend-Erik Pedersens musikalske verden.
Trackbacks/Pingbacks