Begejstringen på TF23 synes ingen ende at tage, så skuffelserne var små – og få:
At Blackberry Smoke fik lov til at åbne TF-programmet på Open Air med et brag, kunne afskrække gamle traditionalister og andre, der ikke har opdaget de nye vinde, som blæser over marsken. En høj, pumpende bas, bankende trommer, råbende vokaler og hvinende elguitarer i lange soli. Det er lyden af den southern rock, som gamle bands som Lynyrd Skynyrd og The Allman Brothers Band gjorde populær, men nu næsten er borte.
The Dead South
På det seneste har Blackberrt Smoke forsøgt sig med deres hyldest til sydstatsrocken. De ligner og lyder da også fuldstændig som deres forgængere, og de leverede en flot koncert, hvor især de countryklingende numre var vellykkede. Alligevel fremstod de mest som et tribute-band, og jeg savnede fornyelse. Desuden lød det, som om de havde nogle lydproblemer med balancen mellem de enkelte instrumenter.
Israel Nash befinder sig også i den mere rockende del af american- stilen. Da han debuterede i 2009, blev jeg betaget af hans Neil Young-lignende sang og sange. Nu, mange år senere, lyder han stadig sådan. Ok, han har sin stil, men den har ikke udviklet sig bedømt på hans koncert på Open Air. Der manglede variation i tempo og dynamik, og han virkede lidt uengageret.
Tønder Festival har tidligere år præsenteret meget canadisk musik, der har givet mig mange gode musikoplevelser. Med det seneste års fokus på overgrebene på den oprindelige befolkning i Canada, var det vel passende at opleve Aysanabees koncert i Telt 1. Han har været i lydarkiverne og fundet gamle lydoptagelser med sine forfædre, som han har sat musik til.
Aysanabee
Det foregår på Sandy Lake First Nations oprindelige sprog, men blev forklaret af Avsanabee, og det kastede lys på nogle af hans folks problemer. Hans musik, pianospil og store stemme kunne lyde som Rufus Wainwright, men at han i de sidste numre bragte tilværelsen som queer ind i koncerten var – mærkeligt.
Caleb Klauder & Reeb Williams Country Band (øverste foto) er et uhøjtideligt ensemble, hvis formål ikke er at vise hver enkelt musikers formåen, men at skabe en samlet lyd med smittende rytmer og sange. Det gjorde de i overmål. Texas swing, cajun jig, valse, two step, shuffle – musikken spillede op til dans, og den var perfekt placeret i Bolero. Godt nok var vi ikke i selskabstøj, men campinghabit, alligevel var alt klar til en svingom. Og hvad gjorde vi? Stod tætpakket på dansegulvet, vippede med foden og tog fotos. Her var det ikke musikken, men publikum, der skuffede lidt.
Til min og mange andres fornøjelse var americana-musikken rigt repræsenteret på TF23. Nogle mente for meget. Da denne stil imidlertid har bredt sig og nu også påvirker andre genrer, beviser kun hvor populær americana er blevet, og hvor de nye toneangivende strømninger kommer fra. Dette afspejledes tydeligt på årets bedste festival.
Blackberry Smoke
Blackberry Smoke
