Når man er til Vinterfestival i Strib, har man chancen for at høre musik stort set nonstop! De to hallers program er nemlig forskudt en halv time, så når man har hørt et band i Hal 1, kan man lig nå at høre sidste halvdel af de bands der spiller i Hal 2, hvis man altså har partout-armbånd, eller billetter til begge haller.
Men lørdag eftermiddag var det knap så hektisk. Foruden musik på CafeScenen, der bliver afviklet med stor præcision, havde kun Hal 1 gang i musikken.
Aarhus-bandet Molde åbnede med deres lækre country, americana og rootsmusik, da de for første gang stod på scenen i Strib. Bandets komponist og sangskriver, Maria Molde, har de seneste år stået alene på CafeScenen, men har bevist, at der var grundlag for at komme ud til et større publikum. Molde levede op til forventningerne og præsenterede fornøjelige sange, som fortrinsvis handler om naturen, vejret, årstiderne og i det hele taget er nærværende og med et budskab om at passe på det hele.
Foruden Maria Molde på mandolin er Uffe Holmsgaard Eriksen med på cittern, guitar og klarinet, på kontrabas er det Henrik Kunz og så den finurlige violinist Jonathan Feig. Til eftermiddagens koncert havde man forstærket sig med den dygtige guitarist Mikkel Bøggild, der senere selv skulle spille på CafeScenen, og han fik også lov til at give et af sine egne countrynumre solo.
Molde synger næsten udelukkende på dansk, men gav dog et enkelt muntert nummer om ”coffee” på engelsk og sørgede også for et varieret repertoire med et par instrumentalnumre i deres sæt. De behersker de stille og følelsesfulde numre, men også de mere muntre ballader, som hele bandet på charmerende vis fortolker på deres helt egen måde.
Jeg spurgte Maria Molde om, hvordan det var at stå på CafeScenen alene sidste år og i år på den store scene i Hal 1: ”Trods den store forskel på størrelsen af både scene og rum gav det meget lyttende og nærværende publikum en følelse af intimitet. Det var selvfølgelig noget helt andet at spille med hele bandet her, og det var det perfekte punktum på en lille turné. Hvis det havde været muligt, havde vi spillet videre hele eftermiddagen og aftenen med”, fortæller hun med et stort smil.
Så kom der helt andre boller på suppen, når man ved sceneskiftet i hallen gik en tur til CafeScenen, hvor der stod Projekt Walther på programmet. I Skagen sidste år kunne man opleve Flemming Walther, tidligere modtager af Årets Helge som duo sammen med Morten Husted. Denne gang var Morten også med, og desuden vaskebræts-virtuos Ronni Øhlers og Michael Torp på bas. Her var der ikke ro til eftermiddagskaffen! Det var en forrygende optræden med Walthers meget humoristiske tekster med bid i, da bandet energisk toner fik folk op ad stolene til en nærmest folkrocket koncert.
Tilbage i Hal 1 fortsatte festlighederne, da Mads Hansens Kapel demonstrerede stor genialitet med deres med-og modspil blandt de fem musikere, som jonglerede med mange bolde i luften i form af polkaer, valse, hopsaer, polskaer og reels. Her var både spillemandsmusik med rødder i den traditionelle danske folkemusik, men med en fornøjelig opdatering til nutiden. Kapellet havde hentet melodier fra Schweiz, Estland, Irland og Finland for ikke at glemme deres kærlighed til musikken fra Fanø, som de gav flere prøver på med både en sønderhonning og en enkedans.
I det hele taget er det dansevenlig musik, kvintetten leverer. Løjerne bliver ført an af bassist Emil Ringtved Nielsen og bliver ført videre af Jonas Lærke Clausen på violin, Julian Svejgaard Jørgensen på klaver, guitarist Sebastian Boesgaard og måske især af Martin Strange Lorenzen på klarinet.
Eftermiddagen sluttede festligt og muntert efter to dygtige ”upcoming” bands, hvor både spilleglæde og god energi gav publikum en dejlig oplevelse.
Det er Henrik Kunz (der også spiller i Dekadans) der har overtaget bassen i Moldeband…
Tak Perry – er rette 😉