Nordvestenkuling og Fanø Fiddlers – Young Edition.Hal 1, lørdag eftermiddag, Strib Vinter Festival.
Fanømusikken blev vel egentlig genrejst til sin nuværende ærefulde plads, da Sand på Gulvet tog traditionen op i første halvdel af 1970erne. De fem musikeres udgangspunkt var, som så mange andre folkemusikeres dengang, et ønske om at ville lyde som The Dubliners. Bandets særkende blev imidlertid en lykkelig forening af den irske lyd og den stærke lokale fanømusik.
Fotos: Jesper Henning Pedersen
Lørdag eftermiddag kunne publikum på Strib Vinter Festival opleve, for manges vedkommende sandsynligvis genopleve, noget af lyden og stemningen fra de 10 store år med Sand på Gulvet. Nordvestenkuling tog fat på den Fanømusik, som fra øen bredte sig til hele det ganske land og mere til i årene fra 1974 til 1984. Fra det oprindelige Sand på Gulvets besætning var de to musikere, der stadig bor på Fanø, Ole Mouritzen, harmonika/mandolin, og Nils Thorlund på guitar/banjo, og med sig havde de violinisten Tove de Fries og Jens Mouritzen, søn af Ole M., på mandolin.
Nordvestenkuling gav drevent sit begejstrede publikum en behændig blanding af traditionel musik foruden en del stærke, livskraftige og saftige viser fra det store folkelige repertoire, og den lune hygge bredte sig velfortjent til alle kroge af hallen i Strib. De fire musikere var i programmet sat til at repræsentere fortiden, mens fremtiden var lagt i hænderne på Fanø Fiddlers – Young Edition.
De unge musikere, som denne dag var fem unge kvindelige violinister og en enkelt ung mand på guitar og banjo, spillede denne eftermiddag fortrinsvis musik fra canadiske Cape Breton og hjemme fra Fanø. Med sig havde de unge musikere Tove de Fries, violin, og Malene D. Bech, klaver, som har gjort den folkelige musik fra Cape Breton kendt herhjemme. De to er kendt fra mange forskellige musikalske sammenhænge, og de bor og underviser nu begge på Fanø.
Det blev til en meget afvekslende, underholdende og medrivende optræden, som tydeligvis faldt i god jord hos publikum, der i forhold til de yngste optrædende overvejende hørte til i bedsteforældresegmentet. På den måde levede eftermiddagens koncept helt op til tematikken, og vi fik Fanøs fortid og fremtid serveret – og i tilgift dens nutid og dens tidløshed. En på alle måder fint forløst eftermiddag på Strib Vinter Festival.
