De folkemusikalske rødder bag den nordiske musik. Historiske Dage 9. marts 2024 med Mathias Hammer, Niklas Walentin, Snorre Kirk Trio, Elisabeth Turmo og Soundscape Ensemble.
Findes der en særlig musisk nordisk tone? En tone, der har sin rod i folkemusikken og er tæt forbundet med denne? Svaret er et klart ja, hvis man skal tro pianist og programvært mm. Mathias Hammer, der, for at understrege sin påstand, havde samlet historiske fakta og en halv snes dygtige unge musikere som afslutning på lørdagens Historiske Dage 9. marts i Øksnehallen i København.
Historiske Dage er en historisk festival og en messe, der siden starten i 2015 har samlet flere og flere – ja, faktisk så mange, at det kan være svært at finde plads; i hvert fald hvis man vil undgå at sidde på gulvet eller stå op. I front denne lørdag eftermiddag var som et frisk og dejligt pust fra Norge virtuosen på hardingfele, Elisabeth Turmo fra Mosjøen.
I et klassisk musikstykke af den danske komponist Søren Birch (f. 1955), som musikerne indledte med, hørtes tydeligt nogle af de karakteristiske nordiske træk: den lyse tone, den stærke rytme og en underliggende dronetone.
Desværre ved vi ikke meget præcist om, hvordan folkemusikken spilledes for nogle århundreder siden. Med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929), der anses for at være den største folkemindesamler i den vestlige verden, får vi dog i lidt nyere tid nogle unikke indblik i de danske rødder, fortalte Hammer. På sine mange rejser interviewede Tang Kristensen 3.348 mennesker og nedskrev deres historier, sange og viser på 24.000 håndskrevne sider.
De musikere, Mathias Hammer havde samlet, nærmede sig den nordiske tone fra forskellige musikalske ståsteder: jazzen, folkemusikken og den klassiske kammermusik. Vi fik blandt andet den fynske spillemand, Rasmus Storms, March nr. 13. Storms håndskrevne violinnodebog fra ca. 1760 er den ældste danske folkelige dansenodebog. Bogen indeholder 71 melodier: menuetter, polskdanse og marcher.
I 1797 blev seks 3000 år gamle bronzelurer fundet i Brudevælte i en mose nord for Lynge i Nordsjælland. Lurerne er sammen med lyrer og droner de ældste kendte danske musikinstrumenter. Nodesystemet opstod i Italien i 700-tallet, men vi skal helt frem til 1300-tallet, før de første danske noder dukker op. Den fra Radioens pausesignal kendte ”Drømte mig en drøm i nat” udfylder en tom plads i et håndskrift, der indeholder Skånske Lov, Codex Runicus. Klassiske komponister som Povl Hamburger (1901-1972) har broderet over det gamle tema.
Hvis vi går nogle århundreder frem, ser vi, at dronen suppleres med sækkepibe og drejelire samt tidlige strengeinstrumenter som humlen. Efterhånden bliver violinen det dominerende instrument i Danmark, men i Norge holder man fast i humlen og udvikler herfra Hardangerfelen, et norsk ikon, som Elisabeth Turmo demonstrerede.
Hammer nævnte Niels W. Gade (1817-1890) og Carl Nielsen (1865-1931) som de vigtigste danske komponister, når det gjaldt om at gøre danske bidrag til den nordiske tone kendte og populære i Europa. Pustet af mystisk fortid, vikinger og andre helteskikkelser solgte særligt godt i Romantikken. Som eksempler kan nævnes, at Gade i 1840 skrev ”Efterklange af Ossian”. Noget
senere, i 1922, skrev Nielsen ”Blæserkvintet”, Opus 43. Allermest verdenskendt er dog nok ”Tango Jalousie”, som Jacob Gade (1879 -1963) skrev i 1925. Alt sammen med tydelige folkemusik-rødder.
De, der lytter til Danmarks Radio P 2 og programmer som ”Sessions” og ”Natsværmeren” ,vil kunne nikke genkendende til de tydelige spor, folkemusikken har sat i det særlige nordiske tonebillede.
