Så bliver det muligt at komme på guitarskole i sommerferien.
Til næste sommer afholdes for første gang ”Perry Stenbäck International Acoustic Guitar Camp” fra 12. til 18. juli på det smukt beliggende Engelsholm Slot tæt på Bredsten.
Her vil kompetente undervisere sørge for, at alle vil få udbytte af kurset, uanset om man er amatør eller professionel. Foruden Perry Stenbäck skal Christian Alvad, HP Lange og amerikaneren Adam Schlenker stå for undervisningen. Alle vil således få minimum to gange to timer med hver underviser i løbet af kurset, og der vil også blive andre guitarrelaterede emner undervejs.
Om aftenen vil der være mulighed for jamsessions i den hyggelige kælderbar. Alle måltider indtages på slottet, der er fra 1593. Og som afslutning bliver der Guitar Festival i slotsgården.
En sådan guitarskole er lige noget for min søn på 11 år. Lyder rigtig godt. Er han forresten gammel nok til det? Og hvad er prisen for den uge? Med venlig hilsen Miriam
Hej prøv at kontakte Perry.
info@perrystenback.com eller 40840406.
Men jeg tror ikke at din søn er gammel nok, da der jo er engelsk talende lærere iblandt. Men ellers er prisen 5.000 kr. for en uge inkl. mad og ophold og 7-8 timers undervisning hver dag.
mvh Per
Kære Miriam! Campen er for voksne, der har spillet et par år 🙂 MVH Perry
http://perrystenback.com/guitarcamp/