Gunni Torps femte album på dansk hedder ”Springbalsamin” og foreligger, vanen tro, både på gammeldags vinyl, på cd og og også på streamingtjenester fra ca. 1. februar. Springbalsamin! Da jeg første gang hørte ordet, anede jeg faktisk ikke, hvad en springbalsamin er, men der gik en prås op for mig, da Gunni Torp forklarede det. Selvfølgelig!
Hun sang jo om den lille ”springfidus”, som vi elskede som børn, og som min mor sagde, at vi absolut skulle prøve at røre ved. Den lille springbalsamin vokser kraftfuldt og kortvarigt i skovbrynet, hvor den springer og slynger sine frø ud, når man berører den. På latin hedder den Impatiens parviflora, og den må ikke forveksles med sin invasive storesøster.
Titelsangen ”Springbalsamin” er det sjette af de 10 dansksprogede numre på albummet, og det er absolut albummets lyseste nummer. Balsaminen er i sangen blevet bindeleddet mellem generationerne, der her kan le sammen, når planten folder sig ud. Melodien er iørefaldende, ledsaget af et dejligt afdæmpet akkompagnement med en tydelig bas. Her er en sang til børnene, der ikke ” kan vide, hvor glad jeg bliver, når I griner!” I er mine lidt endnu, men jeg er altid jeres, hedder det videre.
Gunni Torps univers er i øvrigt generelt mørkt og helt sikkert stærkt tekstbaseret. Som min kollega Nils Thorlund skrev i 2020, da det forrige album ”For hver kerne vi kender”, udkom, så behandler teksterne det uudsigelige, det mørke, det tabte og skjulte. med en duft af solidaritet med mennesker, som føler sig undertrykte, og som ellers ikke kommer til orde.
Det gælder også for ”Springbalsamin”, der hele vejen igennem er en intellektuel udfordring med sine elegant rimede, sort-mystiske og flertydige tekster, som ikke bliver 70´er-politiske, men forbliver indirekte og poetiske.
Det indledende nummer ”Krakelerer” er en sort sang om et parforhold, der er på vej til at – krakelere. ”Alt kan forvandles på meget kort tid, med ét kan man blive en kæmpestor skid”, hedder det med Gunni Torps karakteristiske humor og selvironi. Hun er ikke bange for at bruge fyord, der vækker opmærksomheden. Hendes første album, der går 15 år tilbage, hed da også ”Pæne piger boller i karry”.
Som flere af de øvrige numre på albummet har det sjette nummer, ”Havtorn”, en inciterende tangorytme understøttet af Bent Clausens sikre marimba, et instrument, som ligner en stor xylofon og tilfører en hoppende rytme. Igen er temaet dét, men ikke må sige, men som har det med at komme ud i forvrænget udgave.
Den femte skæring, ”Hænder”, er en dyster sang til en afdød, der bliver ved med at famle med sine krogede hænder. Og måske antydes der et lille håb til sidst, for solen står jo alligevel atter op trods grebet fra de spøgelsesagtige hænder, som sammenlignes med kold stearin.
Det syvende nummer hedder ”Det ruller ind” og er i mine øren en sang om den igangværende miljøkatastrofe. Tror jeg nok. Vi har masser af penge, men det ruller ind, det skyller ud. Tror du himlen åbner sig efter tørken, spørger hun. Sangen minder indholdsmæssigt om et nummer fra en tidligere cd, ”Krøl mine vandløb tilbage”, der er blevet en fast standard ved Torps koncerter. Gunni Torp blander de musikalske stilarter og kalder selv sin stil for ”folk’n’ hip-hop”. Det forfriskende og udfordrende ligger ikke mindst i, at hun med sin alsidighed er svær at sætte i bås. Hun spiller
foruden harmonikaen også fløjte og saxofon, og hun spiller gerne til alt, lige fra havnefester til hip-hop-festivaler og på gader og værtshuse.
Da jeg mødte hende i Visens Venner midt i januar, havde hun netop spillet til julefrokost på Østeuropa-studier på universitetet. Torp har en teaterfortid og underviser, bl.a. på Danmarks længstlevende højskole i Uldum, hvor hun har været en skattet lærer. Hun har foruden i Skandinavien turneret i Rumænien, Tyrkiet, Nordmakedonien, Frankrig og Tyskland. Som sine forbilleder nævner hun bl.a. Tom Waits, Trille, Nick Cave, Kim Larsen, Johnny Madsenog Cornelis Vreeswijk.
På ”Springbalsamin” medvirker et – for hende – kendt og velspillende hold, der behersker mangeartede instrumenter, lige fra saxofon til klaver, marimba, mandolinbanjo og selvfølgelig Torps egen harmonika, der også er hendes hovedinstrument, når hun giver koncerter.
Det kan måske virke lidt mærkeligt, at man udgiver sine værker på gammeldags LP´er, som hun har for vane med de indtil nu fem album, hun står bag. Men der er faktisk rigtigt godt salg i de gamle plader, siger hun. Der vil være live-præsentationer 21.feb. på Mojo i København, 22.feb., på Klaverfabrikken i Hillerød og 28.marts på Kamelens Kys i Hundested
