Dette sæt udgivelser ser ud til at markere 20-året for Krauka. Det viser spændet fra en trio med akustiske instrumenter, genskabt efter gamle billeder mv. (LP’en), og et mere moderne rockband med nogle af de samme instrumenter, men suppleret med elbas og trommer som fast underlag (cd’en).

Instrumenterne på LP’en er lyrer, lyre (strygeharpe), shawm, fløjter og rammetrommer – og hertil kommer naturligvis masser af sang. På cd’en ydermere oktavmandolin, cello – og altså trommer og bas. Selv om et velplaceret strejf af jazz lejlighedsvis er med til at åbne lidt for genrer af en mere nutidig natur, så er det hverken folk, folkemusik eller for den sags skyld dronemusik i traditionel forstand.

LP’en især, men sådan set også cd’en, bringer os derimod til et veritabelt vikingunivers. Det er tung musik med ildevarslende trommer og mørke klange, og det dufter af tjære, mjød, røg, salt og sved – for nu at sige det pænt. Det er vellykket musik, som i store træk klinger godt og har masser af drive, og det lykkes helt klart med sit projekt: For det hører naturligvis hjemme ved vikingetræf over det ganske land – og sikkert over hele Norden, eftersom en stor del af tekst-materialet er islandsk.

Men det trænger sig på at sige, at man skal være in the mood for vikingemusik for at have antennerne rigtigt indstillet. Ellers kan musikken lejlighedsvis forekomme unødvendig tungt og endog lidt bøvet. I den rigtige kontekst derimod vil det formentlig fungere optimalt og blive brugt og taget godt imod af de hujende masser i vikingedragter, hvilket også understreges af, at bandet selv er klædt ud på alle billeder.

Jeg spår især bandet en videre fremtid på vikingetræffene, selv om elektrificeringen godt kunne bane vej til andre scener. Det er et spændende bekendtskab med musik, som er så meget ældre end det folk og roots, vi normalt hører.