Pressefoto

Pressefoto

Det engelsk/finske /danske band Baltic Crossing har netop udsendt det nye album ”The Tune Machine”, og der bliver uden tvivl mulighed for at høre numre herfra i den kommende halvanden uges tid. For de fem musikere drager rundt i Jylland, på Lolland og Sjælland. Foruden disse tre nævnte ”lande” besøger bandet også Fyn og Fanø.

Allerede 28. oktober begynder turneen i Drauget med de to englændere Andy May på sækkepibe/ klaver og Ian Stephenson på guitar/harmonika foruden de to finske fætre Esko og Antti Järvelä på hhv. violin og mandolin. Og naturligvis ikke at forglemme den danske violinist Kristian Bugge, som er her, der og allevegne.

Ellers går ruten over Odense, Præstø, Toreby, Assens, Fanø, Nykøbing Mors, Viborg, Hurup og Hillerød som sidste koncert 7. november. Her er en ekstra mulighed for at møde Andy May og Kristian Bugge dagen efter, hvor de to afholder en workshop i forbindelse med Hillerød Folk Festival. Hele turen kan også ses på bandets facebookside.

De fem dygtige musikere, som før har været på tur i det danske, fejrer i år 10 års jubilæum. Stort til lykke med det fra rootszone.dk

Se anmeldelse af Baltic Crossings seneste album:

http://rootszone.dk/cd-baltic-crossing-the-tune-machine/

http://balticcrossing.sailsofsilver.com/

Foto: Per Dyrholm

Foto: Per Dyrholm