Folkeklubben

Folkeklubben

Folkeklubben skal i år for tredje gang deltage på Tønder Festivalen. De tre unge musikere Rasmus Dall, Kjartan Arngrim og Rasmus Jusjong vil uden tvivl præsentere numre fra det seneste album ”Danmarksfilm”, som allerførst blev præsenteret netop i Tønder ved deres havde releaseparty på Hagges i efteråret.

Der bliver mere dansk med Poul Krebs, som første gang var på scenen i Tønder for 34 år siden, men har været med  flere gange siden, senest sidste år. Han får på scenen følge af norske Henning Kvitnes og Daniel Lemma fra Sverige og endnu et par gæster, som bliver offentliggjort senere.

Den engelske instrumentalgruppe Spiro med rødder i Bristol har trods 20 år sammen kun fire udgivelser på deres CV. Kvartetten har ved flere lejligheder haft en sanger med på gæstevisit.

The Stray Birds fra USA var et endog meget populært bekendtskab i 2014, og trioen har netop udsendt deres fjerde cd i efteråret med eget miks blanding af folk, bluegrass og country. Og to canadiske bands er klar til årets festival. Der bliver et gensyn med Sheesham and Lotus & Son med deres underholdende repertoire af oldtime og folk præsenteret med mange forskellige instrumenter. Og så kommer trioen Ten Strings And A Goat Skin, som spiller keltisk musik med canadisk sound.

Man kan i øvrigt glæde sig til en ny hjemmeside, der kan forventes klar i den allernærmeste fremtid.

Forsiden