Hvilket sprog forstår danskerne bedst, spurgte den norsk-samiske sangerinde Mari Boine mig i slutningen af et interview, jeg lavede med hende før koncerten i DR Koncertsal. Hun tænkte på valget mellen norsk og engelsk.
Norsk er det smukkeste, var mit høflige svar. Men efter de første par numre i den udsolgte sal fastslog Mari Boine – på norsk, at nu ville hun synge sangen Gula Gula på verdens smukkeste sprog. Det samiske. Det er på det sprog, at Mari Boines sang lyder smukkest, selv om publikum ikke fatter et ord. Især når hun kombinerer det med den specielle samiske ordløse sang, der hedder joik, og som er en mellemting mellem åndemaner-sang og jodlen.
Den 61-årige sangerindes stemme tilsat håndtromme førte mig til fjerne, arktiske egne, og det har også altid været hendes hjertesag at være den samiske kulturambassadør. Hun har dog forsøgt at bryde ud af sin rolle på den seneste CD ”See The Woman”, hvor hun både har skrevet sange på engelsk og også synger andres numre. Som f.eks. den afdøde, amerikanske sangskriver John Trudell, som nedstammede fra det oprindelige folk – de nordamerikanske indianere. På den måde holder hun fast i sin rolle som bærer af det oprindelige folks kultur. Også når der synges på engelsk.
Hendes samiske baggrund kan og skal dog ikke altid høres i musikken, er hendes holdning, og derfor gav hun flere prøver på sine nye, engelsksprogede popsange, som hun i løbet af aftenens koncert smukt blandede sammen med de mere tranceskabende samiske joik-sange.
Fotos: Gregor Hohenberg
Sammenhængen blev skabt af et yderst velspillende orkester af norske musikere, hvor flere af dem har fulgt hende i mange år. Trommeslageren Alexander Kodstopoulos og bassisten Svein Schultz fik i flere numre, bl.a. Ørnebror (Goaskinviellja), skabt et vuggende og inciterende forløb , hvor guitaristen Georg Buljo og keyboardspiller Benjamin Mørk så kunne lægge klange og svævende lyde oven på. Alt sammen en smuk kulisse for Mari Boines sang, og det var næsten synd for det siddende publikum, at de ikke kunne danse med, sagde hun med et skævt smil.
Det meget lyttende og begejstrede publikum var dog med og afslørede sin aldersgruppe, da Mari Boine som ekstranummer sange en sang af Melanie: ”Kan I huske hende, altså ikke hende fra Spice Girls?”, og det kunne flere af os. Koncerten endte i den smukke sang Elle, der var en del af soundtracket til en norsk samisk film fra 2008 om ”Kautokeino-oprøret”, hvor samer gjorde oprør mod den norske undertrykkelse. Oprøret i 1852 blev slået ned, og oprørets ledere halshugget.
Selv om baggrunden for mange af Mari Boines sange er dyster, så er oplevelsen af det samiske sprog, hendes stemme og joik dog det smukkeste sprog, der blev talt den aften i DR Koncertsal.
