Når man i det hjemlige taler om udkants-Danmark, så kan man på Shetlandsøerne tale om Mega-udkantsområder.
Bigton Hall
Af de ca. 21.000 indbyggere bor en tredjedel i hovedbyen Lerwick, og man kunne måske forvente, at alle øens aktiviteter sker netop her.
Men organisationskomiteen for Shetland Folk festival sørger for, at hele øen bliver involveret i den årlige begivenhed.
Der er 13 spillesteder i brug under de fire dage festivalen varer, og her af er de ni steder placeret i det såkaldte udkantsland.
Det er ikke usædvanligt, at det kræver en færgetur til en af de mindre øer, for at deltage i en af koncerterne.
Deres udsendte var torsdag i Bigton i den sydvestlige del af hovedøen, hvor der imellem en samling huse havde byens samlingspunkt Bigton Hall med plads til 120 publikummer, og der var udsolgt. Det var der i øvrigt til 18 af de 26 koncerter flere dage før festivalen løb af stablen.
Fredag aften gjaldt det koncerten på øen Yell, hvor Cullivoe Hall i det nordøstlige hjørne af den næststørste ø af Shetlandsøerne var værter for en koncert. Her var der 160 mennesker på plads til aftenens program.
Fælles for de to spillesteder er, at alle der medvirker som hjælpere ved koncerterne gør det frivilligt. Og de lokale skønner på arrangementerne ved at møde op. På Yell boede der for 10 år siden 957 mennesker, og dette tal er absolut ikke steget, tværtimod. De mange forladte og lidt forfaldne huse vidner om, at udviklingen ikke går til fordel for Yell.
På færgeturen tilbage til fastlandet var der ikke mange mennesker med, da næsten alle tilskuerne til koncerten var lokale, hvor man også bemærkede, at alle kendte alle.
Den støtte som musikken nyder godt af både i “storbyen” Lerwick og i udkantsområderne ville være dejlig at få overført til danske forhold. For så ville folkemusikken som genre gå gyldne tider i møde, da også skotsk tv og presse dækker festivalen på “udkantsøerne”.
