Først blev stemmen næsten helt stum, og nu er den altså helt tavs. Den stemme, som vi kendte, lyttede til og havde brug for. Alle os børn, kvinder og mænd i Danmark.
Trille Pressefoto
Trilles stemme kunne om nogen formidle poesien i hverdagen, i vores hjem, i naturen, i parforholdet og i vores lille nation. Det var ’den lille bunke krummer på køkkenbordet, eller sengen, som stadig lugtede af dig eller lyden af den sidste stær, og det Danmark, som er for de mange – for dem, der trækker vejret roligt, selv når de trues’.
Trille satte ord, holdninger og følelser på det at være dansk i 1970’erne og 80’erne. Selv om hun ganske pludseligt standsede musikkarrieren for næsten 30 år siden, så er hun efter min mening stadig den betydeligste kvindelige folkemusiker i Danmark. Lidt modvilligt blev hun brugt af kvindesagsforkæmpere og andre politiske bevægelser, men jeg husker hende bedst som lyriker. Foruden hendes egne sange, så var hun også en fin fortolker af andres. Udover musikken omfattede hendes virke også børne-tv, forfatterskab, foredragsholder med mere.
Stemmen er nu tavs, men hør pladerne, læs hendes biografi ”Altid har jeg længsel”, der udkom, da hun blev 70 sidste år. Og kære DR: Find nogle af jeres koncertoptagelser med Trille frem og vis dem, så også nye generationer vil huske Danmarks Trille.
