Den cd-debuterende kvartet Nordens Tone er ved at lægge sidste hånd på turneplanerne, for promoveringsturen med deres nye cd.
”Vi har fået støtte fra den Nordiske Kulturfond, så vi nu kan lave en 14. dages turne rundt i de nordiske lande, fortrinsvis Norge, Sverige, Finland og Danmark for at præsenterer cd’en,” fortæller Pojken Flensborg, og Jullie Hjetland forklarer beskedent om sine sproglige egenskaber:
”Det er jo kun tre, til dels fire sprog jeg kan tale. De andre har jeg fået venner til at hjælpe med at indstudere, og fået dem til at synge sangene utrolig langsomt, og så har jeg lært ordlyden. Så det er jo ikke perfekt. Men det har været rigtigt sjovt at prøve at synge på de forskellige originalsprog.”
”Både Hans og Torben har spillet jazz, ligesom jeg selv har, og vi har ikke haft så meget med folkemusikken at gøre som Jullie, så noget af det vi synes er sjovt at arbejde med, er blandingen mellem folkemusikken og jazzen. Og efter jeg er begyndt at arbejde med dette, har jeg fundet masser af sange på de forskellige nordiske sprog, så der er nok til de næste fem cd’er. Men det er ikke sikkert vi laver dem,” slutter Pojken Flensborg med et smil. Der bliver mulighed for at hører bandet live under Århus Jazzfestival i midten af juli, hvor Nordens Tone spiller to gange.
www.nordenstone.dk