Det vil være helt umuligt på “olympisk” vis, at uddele guld, sølv og bronze til de tre nævnte bands.
”Put your hands up” hedder et af numrene med skotske Skerryvore, og den opfordring bliver hurtigt fulgt, når de præsenteret keltisk folkrock, som rækker langt ud over scenekanten fra det populære band.
Bandets navn er i øvrigt hentet fra et fyrtårn, og ligesom dette er bandet kommet højt til vejrs som populært liveband med deres energiske brug af især sækkepiber, fløjter og harmonika. Brødrene Daniel og Martin Gillespie var med til at grundlægge bandet, og efterhånden rummer det otte medlemmer, og især er den velsyngende forsanger Alec Dalglish en stor gevinst for bandet.
Skeeryvore forstår at få publikum op i omdrejninger og engagere sig med dem, og de slipper dem ikke, før koncerten er slut. Så det med ”ræk hænderne op i vejret” var faktisk helt overflødigt.
Der er både mange geniale og samtidigt eftertænksomme ordspil i teksterne fra Folkeklubben. Man føler altid, at man får et eller andet med hjem, når man har lyttet til bandet, som er nået langt efter de stadig populære sange, ”For pengene”, ”Fedterøv” og ”Torben Ulrich”. I ”Danmarksfilm” synger de ”Det er godt for det, der er oppe i dit hoved”, og det er det også at lytte til bandet, som efterhånden har eksisteret i 13 år.
Lørdag aften brød der som bekendt et kraftigt uvejr løs over Tønder Festival, og i meget bogstavelig forstand blev der vild gang i Telt 1, kort før det amerikanske band Asleep At The Wheel skulle på scenen. De meget kraftige metalmaster rykkede sig farefuldt, inden de frivillige hurtigt fik dem under kontrol. Men på scenen kunne de ikke kontrollere bandet, som svingede og rockede sig gennem deres koncert. Der var både plads til de klassiske countrymelodier og til melodier med honkytonk, cajun, jazz, blues og bluegrass inde i det på flere måder swingende telt. (øverste foto)
Bandet serverede deres musik med både varme, nærvær og stor spilleglæde, som smittede af på publikum. Mange var helt oppe af stolene under de sidste numre med dans omkring vandpytterne, inden den fælles afslutning med (naturligvis) ”Will The Circle Be Unbroken”.