Jeg fik ikke set Ramirez’ optræden til Gentlemen’s Circle, hvor hans fødselsdag blev behørigt fejret og kan ses her: https://www.facebook.com/tonderfestival/videos/3472617772954655 . Men på samme scene gav han tidligere en solokoncert, hvor jeg fik lejlighed til at stifte bekendtskab med denne anerkendte sanger/sangskriver.
Det var nemlig meget passende, at det største telt var rammen for hans optræden. For selv om texaneren synger stille sange og passager, så er det, når han skruer helt op for sin markante baryton og råber sine tekster ud, at han kommer til sin fulde ret.
Siden 2006 har han udgivet seks album, nogle EP’er og modtaget flere sangskriverpriser. Han har tidligere gæstet Danmark og har tidligere haft et mere stille folk-udtryk. Men nu har hans sange og stil mere af et rockudtryk som f.eks. Bruce Springsteen. Ramirez er dog ikke helt så højtidelig, for der er plads til ironi og skæv humor i hans tekster, som ellers kredser om bagsiderne af det nordamerikanske samfund. Billederne af forladte fabrikker, spøgelsesbyer, ensomhed og break-up-sange viser, at Ramiraz ikke bare observerer, men også reflekterer over det på en interessant måde.
Davis Ramiraz fik tid til at sende en hilsen til sine forældre, som han havde medbragt som tilskuere. Han skiftede fra akustisk guitar til elektrisk, da han skulle løfte lydniveauet. Det samme skete dog ikke med humøret, som stadig forblev i det alvorlige, mørke hjørne. Alligevel kunne man gå fra koncerten opløftet af mødet med en stor sanger og sangskriver.
