Vejret var flot under det allermeste af årets Tønder Festival. Men midt under Rikke Thomsens optræden i et proppet Telt 1 lørdag, åbnede himlens sluser sig, og det stod ned i stride strømme. Samtidigt tordnede det voldsomt eller rettere: Der lød tordnende bifald flere gange under koncerten.
Tami Neilson
Signe Svendsen
Den unge sangskriver fra Blans var i sit rette element og på hjemmebane, selv om hun fortalte, at når man kørte fra Blans (i det østlige Sønderjylland), så var det altid mod nord eller syd og aldrig mod vest! Men hun var nu heldigvis kommet langt mod vest og gav en flot koncert, hvor hun brillierede med gode historier, og som altid optrådte hun med stor ydmyghed og ærligt fremtrædende, og hun havde flere gange svært ved at skjule følelserne. Hun kan også være stolt over sit kvantespring det seneste par år. Indtil for godt tre år siden skrev hun sange på engelsk, men efter hun valgte at udgive sin første EP ”Omve’n Hjemve” for tre år siden og sidste år det første hele album ”Opland”, så er det kun gået fremad.
Katie Pruitt
Hun havde set frem til at få sin Tønder-debut, for som hun sagde: ”Jeg har glædet mig som en lille bajs”. Under sit sæt præsenterede hun sin udgave af Bruce Springsteens hit ”Hungry Heart”, og her fik hun følgeskab af Michael Falch på scenen (han blev i 1976 student fra Tønder Gymnasium). Årsagen var at finde i, at Falch er den eneste dansker, der har sunget sangen sammen med Springsteen. Så de to supplerede hinanden og sang sammen på sønderjysk, ligesom Rikke Thomsen selvfølgelig gjorde i alle numre.
Der var selvfølgelig stående applaus, da hun sluttede med ”Ballebrovej 2”, og stort set alle de godt 3.000 publikummer skrålede med, uanset om de var sønderjyder eller ej. Og teltdugen blafrede voldsomt, da Rikke Thomsen gav sit ekstranummer ”Mojn når vi komme – Mojn når vi gæ”!
Cara Dillon m. Rikke Thomsen
Søndag var Rikke Thomsen en af de fem kvindelige musikere/singersongwritere, der var med i Women’s Circle, som blev ledet af Signe Svendsen. Her deltog foruden de to danske sangerinder amerikanske Katie Pruitt, der med smuk vokal præsenterede folk, country og indietoner i stille melankolske sange og med meningsfyldte tekster.
Irske Cara Dillon, der sang sine tre sange a cappella med stor følelse i det musestille ellers fyldte telt, hvor publikum nød hendes smukke stemme. Rikke Thomsen støttede hende med guitar i et enkelt nummer. Canadiskfødte Tami Neilson var kvintettens humørbombe med gode historier og muntre ballader og smårockende countrymelodier. De fik følge af Irish Mythen i afslutningsnummeret, som de alle deltog i.
