Jeg har været lidt skeptisk over for dette Circle-koncept, siden det blev indført på TF i 2017. Det forekom lidt Toppen af poppen-agtigt og var hverken rigtig workshop eller rigtig koncert. Men jeg er begyndt at holde af denne historie- og sangide, hvor et panel af singer-songwritere på skift fortæller om, hvad der inspirerede til at skrive netop denne sang. Dog blev nogle af introduktionerne temmelig lange (det var helt anderledes på mændenes cirkel dagen efter), og der blev lidt langt mellem sangene.
Men uanset min mening, så er Circle-konceptet blevet en stor publikumsmagnet, og det store Telt 1 kunne slet ikke rumme alle interesserede. De levede med i historierne og nød efter klapsalverne at dømme de forskellige sange og stemmer.
De inviterede sangskrivere optrådte også i anden sammenhæng rundt om på festivalen: Heidi Talbot (Irland) med bandet Arcade og de øvrige fortrinsvis som solister: Leslie Stevens (USA), Irish Mythen (Irland/Canada), Jenn Grant (Canada), Caitlin Canty (USA) og vores danske darling Signe Svendsen.
De er alle charmerende og talentfulde musikere med hver sin fine stemme, men også lidt forudsigelige og skolede bortset fra den bramfri Irish Mythen, som nok kan trykke den af, og den sære Leslie Stevens. Sidstnævnte bragte lidt kant i showet, da hun berettede om sin problematiske ungdom og kommenterede forbudssamfundet (Don’t Drink & Drive) og abortlovgivningen i USA (You don’t need birth control in heaven, we’re all dead anyway).
Der blev stille i teltet, da den sorte humor kom frem i hendes bidrag med sangen Everybody Drinks and Drives in Heaven: “The angels all have whiskey breath when they bring you up/to drink and drive in Heaven”! Kvinderne på scenen og publikum kunne imidlertid være tilfredse og afslutte med en fælles Amazing Grace, og efter koncerten fik jeg samlet kvinderne til et Circle-portræt (Øverste foto: Claus Hellgran Larsen)