En lille times kø var ikke usædvanligt til koncerterne i Bolero, Pumpehuset og Visemøllen. Det foregik meget disciplineret og gav tid til en god snak. Tydeligvis havde mange andre udvalgt at se særlige favoritter. I køen til Joey Landreths solokoncert var gæster fra det meste af Nordeuropa. Kortklippet, med nye briller og bevæbnet med sine specielle guitarer i specielle stemninger, gav han en række af sine sange og instrumentalnumre. Han har en sangstemme, der lyder som Jackson Browne – altså behagelig og naturlig. Den hørte vi igen sammen med Bros. Landreth, da bandet backede ham til den næste koncert.
Bros Landreth
De lagde ud med (gisp) Wings’ Someone’s Knocking At The Door, men fik gjort denne irriterende, silly love song til en tålelig popsang og fortsatte med eget materiale. God, smittende, funky rock afvekslende med nogle mere rå numre, hvor slideguitarerne gnistrede. Kvartetten har en meget delikat stil og deres tætte sammenspil vekslede mellem de stille passager og kontrollerede udladninger. Deres version af The Bands’ Life Is A Carnival blev et højdepunkt.
Tyler Childers med band gav mig festivalens største overraskelse. Deres redneck-hippie-look mindede om halvfjerdser-countryrockbands som Commander Cody & His Lost Planet Airmen, New Riders of the Purple Sage og Dr. Hook & The Medicine Show. Ja, dengang var lange navne på mode. De havde en fuck-you- attitude, og der manglede heller ikke referencer til en god, usund livsstil i Childers tekster. I stedet for venlige smil og tak til alle fik vi et bistert sæt højoktan country, og også her blev to meget dygtige guitarister sluppet løs.
Paul Cauthen med band spillede ny, pænere country. Jeg nåede ikke hele koncerten, men hørte en god stemme og nogle gode sange, men en optræden, som ikke rigtig fængede på en regnfuld Open Air-scene. Canadiske William Prince formiddagskoncert var derimod (ligesom sidste år) placeret perfekt. At starte dagen med enkel, mellow musik med eftertanke kan anbefales. Hans bløde, behagelige stemme og dragende og underfundige sange vokser år for år, f.eks. Spending All Your Time In The Garage Won’t Make You Into A Car”. Han kan blive en ny John Prine.
Tyler Childers
Hvis blues er underrepræsenteret i Tønder, så forsøgte B.B. King Tribute at råde bod på dette. Showet blev afholdt efter blueslegendens død i 2015 og blev altså ’genoplivet ’ fredag aften. Dansk blueselite med Mike Andersen, Thorbjørn Risager og tyske Henrik Freischlader samt Shaka Loveless gav tætte versioner af Kings repertoire og fik flettet lidt Respect ind som en farvelhilsen til en anden legende: Aretha Franklin.
Øverste foto Paul Cauthen Foto: Per Dyrholm
