Violinisten – og formanden for Folkemusikudvalget – Harald Haugaard vandt i går den 28. januar Odense Live Prisen og med den 50.000 kroner. Prisen går til en kunstner, der har gjort sig særligt bemærket i det forgangne år. Netop det har Harald Haugaard gjort længe, for han har om nogen stået i spidsen for den bølge af dansk folkemusik, der har høstet rigtig stor anerkendelse langt ud over Danmarks grænser i de seneste mere end 10 år. Han udgav i november sit meget roste andet soloalbum, ”Den femte søster”.
Udover hovedprisen uddelte Odense Live Sponsorforening en talentpris, som gik til Eclectic Moniker. Æresprisen gik til Henning Harder fra spillestedet Harders i Svendborg, som en anerkendelse af hans mangeårige engagement i musikmiljøet. Prisen blev uddelt på spillestedet Posten i Odense.
Af Lissen Jacobsen