Folkemusikken stod i første række, da Spot Festivalen åbnede sidste fredag eftermiddag. På den nye, store udendørsscene var Habadekuk første band, og den chance lod de ikke gå fra sig. De svingede, stampede og bød på både traditionelle og nye, originale numre. Ikke mindst deres sømandssang var et stort hit blandt publikum.
Der blev også præsenteret flere numre fra det store bands nye andet album ”Kaffepunch”, som udkom netop i fredags. Navnet ”Kaffepunch” karakteriserede bandet som oldefars energidrik – datidens svar på Redbull. Habadekuk skal nu på turné rundt i landet fra den 28. maj, hvor de otte mand skal optræde på Gyngens intime scene. Derefter følger koncerter i Svendborg, Assens, København, Ærøskøbing og senere ved Skagen Festival og i Brovst.
Det var anderledes smukke, melankolske toner i Musikhusets Rytmiske Sal, hvor Nordens Tone gav en spændende koncert med musik og sang af Jullie Hjetland på otte forskellige nordiske sprog. Som sædvanligt godt sat i scene under Pojken Flensborgs ledelse. Bandet sluttede koncerten med den dejlige sang ”Adjø”.
På Cafescenen bød MC Hansen og band på ”Skandicana” – absolut værd at lytte til! Igen en flot koncert med amerikanske country-, folk- og bluesundertoner, indeholdende tekster hentet ud af dagligdagen og om de mennesker, MC møder på sin vej.
Bandet Sonja Hald var et spændende nyt bekendtskab. Det fem mand store band var nærmest en upoleret hårdtslående udgave af Folkeklubben med underfundige tekster på dansk fint trakteret af forsangeren Jonas Dahl. Lyden lod dog lidt tilbage at ønske i Filuren, hvor eksempelvis banjoen druknede i trommer og bas.
Til gengæld var der forventet tryk på, da Euzen slap den rå, nordiske urkraft løs på samme scene. Bandet med en veloplagt Maria Franz i forgrunden med staccatolignende sange og bevægelser, der senere viste sig at give adgang til Europas største goth og industrialfestival i tyske Hildesheim. Tre bands var nomineret, og her var det så det danske band med den iørefaldende sangerinde i front, som blev valgt. Euzen leverede en flot koncert med deres elektrorock kombineret med nordiske, melankolske toner, som også snart kan opleves på deres tredje album, der udkommer i løbet af året.
Lørdag var der fuldt hus i Musikhusets Store Sal, da singer-songwriteren Mads Langer fra Skive gav solokoncert med en blanding af gamle og nye numre, som henrykkede det store publikum og bl.a. beviste, at hans stemme kunne nå helt ud til bagerste stolerække uden hjælp af mikrofon.
Senere var den færøske sanger, musiker og sangskriver Danjal på Foyerscenen, hvor han med sit syv mands band præsenterede enkelte gamle numre krydret med flere helt nye kompositioner, der udkommer på bandets nye album om kort tid. Danjal leverede sine særegne kompositioner med inciterende blanding af balkan, klezmer, jazz og folk, så publikum havde svært ved at stå stille.
Det er yderste sjældent, at man møder noget norsk, som samtidig er eksotisk! Weekendens (for undertegnede) helt store overraskelse var samiske Elin Kåvens koncert sent fredag aften i Rytmisk Sal.
Hun tog publikum med ind i en magisk, mytologisk, nordisk verden – med rensdyrhorn i panden. Som fik alle til at tænke på trolde, feer, alfe og andre fortryllende skabninger i den stille, dybe og fascinerende åndeverden, hvor naturen er i centrum, og man ofte er alene i ødemarken. Men hun fortalte, at hun kun har følt ensomheden, når hun har boet i Oslo.
Hun får inspiration til sine rytmiske eventyr i skovene og bjergene i det nordligste Norge, hvor hun færdes hjemmevant i tundraen (i øvrigt et samisk ord) mellem tyttebær og lyng, og ofte siddende ved et bål. Den 34-årige sangerinde (og mavedanserinde!) udsendte sin første EP i 2005, og tre år senere vandt hun det samiske Grand Prix, som bliver afholdt i påsken hvert år. Hendes far var hendes første inspirationskilde, mens det i det seneste år er færøske Eivør, hun har lyttet meget til.
Elin Kåven står som norsk musiker, men efterfølgende fortalte hun med stolthed, at hun er same, ligesom mange andre i det nordlige Norge, Sverige og Finland. De er først og fremmest samer uanset landegrænser og meget bevidste om deres kulturelle baggrund og sprog, som også er lovmæssigt beskyttet i de tre lande.