Det var med glæde, jeg erfarede, at Rodney Crowell skal optræde som et af hovednavnene på Tønder Festival i år. Jeg har fulgt hans lange karriere, oplevet ham live med The Hot Band flere gange, og jeg ser frem til, hvad han som solist præsenterer for os.
Crowell (født 1950) er ikke et så kendt navn herhjemme. Jeg tror ikke engang, at der findes en biografi om ham på dansk, men det forsøger jeg nu at råde bod på med dette lille portræt i to del.
Hvor end hans navn figurerer, kan man være sikker på, at det borger for kvalitet, hvad enten det er i rollen som sangskriver, sanger, guitarist, producer eller orkesterleder. Det var netop på grund af disse egenskaber, at han efterhånden begyndte at figurere i manges bevidsthed på den internationale musikscene.
Han kommer fra en musikalsk familie og startede selv, fa han var 11 år, som trommeslager. Han spillede i flere garagebands i sin hjemby Houston, Texas. Her mødte han sangeren og sangskriveren Guy Clark, som opmuntrede ham til at skrive egne sange. De indledte et venskab, der varede indtil Clarks død i 2016, og Crowell producerede ”Truly Handmade” – et album med hidtil uudgivne versioner af Clarks sange.
I 1972 flyttede Rodney Crowell til Nashville for at forfølge en sangskriverkarriere. I 1974 skrev han sangen ”Bluebird Wine”, som Emmylou Harris indspillede, og som blev fast på hendes repertoire i mange år. I 1975 blev han fast medlem af hendes Hot Band, og han var formentlig tiltænkt rollen som nu afdøde Gram Parsons – altså Harris’ tidligere duetsangpartner og sangskriver.
Det blev han – om end i sin egen ret. Han skrev flere af hendes hits og turnerede i en årrække med bandet. Selv da hun fandt nye backingmuskere, ophørte det musikalske samarbejde ikke helt. De lavede det Grammy-vindende duetalbum ”Old Yellow Moon” sammen og fulgte i 2015 op med endnu et duetalbum, ”The Traveling Kind.”
Warner Brothers så i 1978 muligheder i Crowell og gav ham en solokontrakt, der resulterede i debutalbummet ”Ain’t Living Long Like This”, som blev en moderat succes. Countrypublikummet dengang syntes, at det var lidt for rocket, og rockpublikummet mente, at det var for pænt. Nu fremstår albummet som en klassiker og en velkommen fornyelse af countrymusikken.
Trods titlen på albummet lever Crowell heldigvis i bedste velgående og kunne i 2023 udgive sit seneste soloalbum, ”The Chicago Sessions” som et slags jubilæumsalbum med layout inspireret af debutalbummet.
Crowell formår ubesværet at benytte de bedste elementer fra den traditionelle amerikanske musik i sin sangskrivning: Folk, country, rock, honky tonk, western swing, bluegrass, cajun m.m. Og i sine tekster til især balladerne er han en sikker historiefortæller. Lyt bare til den smukke tåreperser ”’Till I Can Gain Control Again”.
Øverste foto: Claudia Church
(Del 2 bliver om perioden imellem).
