I årene med Emmylou Harris fik Rodney Crowell sideløbende tid til at danne sit eget band The Cherry Bombs med bl.a. Vince Gill og Tony Brown. Crowell var blevet et efterspurgt alternativt navn i Nashvilles musikindustri. Han kom med nye sange og nye ideer og kunne råde over de bedste unge elitemusikere.
Sangen ”Ashes by Now” nåede nr. 37 på Billboards hitliste i 1980.
Solokarrieren blev sat på pause i 1981, hvor til gengæld flere af hans sange blev indspillet af veletablerede, prominente navne som Waylon Jennings, Willie Nelson, Oak Ridge Boys, Johnny Cash, Jerry Reed, og han producerede album med Bobby Bare, Johnny Cash og med sin nye hustru Rosanne Cash (som vi har oplevet i Tønder).
Men da rockmusikeren Bob Seger i 1983 sang den mørke, poetiske Crowell-sang ”Shame on the Moon” ind på toppen af salgslisterne, blevRodney Crowells status nu ophøjet fra kult til nationalt talent.
Han genoptog solokarrieren i 1984 med albummet ”Street Language”, efterfulgt af ”Diamonds and Dirt” og ”Keys to the Highway” – alle med gode salgstal og nye hits. I 1992 havde han skiftet pladeselskab og fortsatte med albummene ”Life is Messy”, “Let the Picture Paint Itself” og ”Jewel of the South”, Og hans sange strøg ind på hitlisterne enten med ham selv eller den række af nye navne, der efterhånden dominerede USA’s countryscene: Alan Jackson, Lee Ann Womack, Tim McGraw. Keith Urban m.fl. Det var musik, som dengang ikke havde stor bevågenhed i Europa og næsten ingen i Danmark.
Hvor hans sange var iørefaldende country-rock-pop, så blev 2001 en slags vendepunkt for Crowell. Han var uden pladekontrakt, men udgav ”The Houston Kid” på et lille selskab. Albummet var en autobiografisk tilbagevenden til hans rødder og ungdomsvennerne Guy Clark, Steve Earle og Townes van Zandt, og musikstilen var mere akustisk. Det er denne stil, der har præget hans sange og udgivelser også i nyere tid.
I 2004 udkom “The Notorious Cherry Bombs”, hvor han havde genoplivet sit gamle band, og Rodney Crowells produktive virke med både en solokarriere og en masse forskellige musikalske samarbejder ser ud til at fortsætte. Man kan dykke ned hvor som helst i bagkataloget og finde blændende gode sange og varieret musik. Lad mig nøjes med at anbefale mine egne favoritter: Solo-debutalbummet fyldt med frisk country-rock ”Ain’t Living Long Like This”, 80’er-countryalbummet ”Diamonds And Dirt” og ikke mindst ”Close Ties” fra 2017.
Foruden hans samarbejde med de bedste musikere på især countryscenen har det regnet med priser og udmærkelser til Crowell. Nogle af de største er nok to Grammys i 1990 og 2014 og optagelse i Nashville Songwriters Hall of Fame i 2003. Der er udgivet bøger om ham, og han har været involveret i flere filmprojekter. Rodney Crowell er nok ikke så kendt et navn herhjemme, men det er altså en prominent person i den amerikanske musikindustri, som snart besøger os på Tønder Festival, og den musik, han er en så stærk repræsentant for, er også blevet virkelig populær herhjemme i de senere år.
https://www.youtube.com/watch?v=vhZtiNXnCXE
