Lasse & Mathilde gav os sidste år en ny plade som resultat af et studiearbejde med de særdeles erfarne og stærkt kompetente herrer guitaristen Ole Fick, bassisten Bo Stief og trommeslageren Alex Riel. Så var niveauet lagt.

I Strib skulle denne konstellation for første gang levere varerne fra en scene, og med anmelderens ganske gode kendskab til den aldrende fynske duo var koncerten imødeset med nogen interesse.

Lasse & Mathilde begyndte den fælles karriere i 1975, og det kunne høres på den indledende sekvens, som de gennemførte som den traditionelle duo. Professionelt arbejde med sangstemmer, der absolut ikke bar præg af næsten 40 års brug og slid. Mathildes stadig uskyldsenkle stemme trods alder (og mere behersket uskyld) og Lasses ditto, der også i ungdommens dage lød en smule bedaget, hvis man må tillade sig. Det hele krydret med Lasses tørre humor og Mathildes lakoniske modspil. Man sagde i gamle dage, at hendes violinspil ikke var i verdensklasse. Afstanden dertil er noget mindre i dag.

Fotos: Nils Thorlund

Så kom først Lasses gamle pigtrådsmakker Ole Fick på scenen og gav sangene en ny dimension. Derefter Stief og Riel, som tilførte yderligere dimensioner. Pludselig var de to spillemænd kommet med i et fusionsband, og Mathilde var travlt optaget med hele arsenalet af effektpedaler til violinen. Lyden blev stor og flot og klædte de nye sange.

Den gamle pigtrådsdreng fik fornyet tag i Lasse, og de aldrende jazzkoryfæer hyggede sig bagved det hele mens de leverede musikalske varer af høj kvalitet. En dejlig koncert, der markerede en interessant nyudvikling af begrebet Lasse & Mathilde.