Fortsættelse:

Folkemusikken var blevet så populær, at den sagtens kunne rumme disse eksperimenter (se første del af artiklen). Der var både plads til protestsange, dyrkelse af lokale folkemusiktraditioner samt nysgerrighed på psykedelisk og eksotisk folkemusik. Lige fra Hawaii over Jamaica, Peru og Afrika til Balkan var der musikalsk inspiration at hente. Men det var især Østens kultur, som fangede de unges interesse. Traditionel indisk musik rummer anderledes tonemønstre og instrumenter, improvisationer og en meditativ tilgang, som nemt kunne forveksles med tilstande fremkaldt af hallucinogener.

morningwayplusMange orkestre så uanede muligheder for at skabe deres egen musik. Sangtekster blev til mere end fortællinger, instrumentalpassager blev til mere end melodistykker, og der var åbnet for frie forløb i musikken. Samtidig blev der eksperimenteret i indspilningsstudierne, og de underligste lyde blev skabt.

Det var først mange år senere, at jeg opdagede, at det bare var lydtekniske landevindinger fra især rockmusikken, som var ved at vinde indpas i folkemusikken. Det eksotiske blev underbygget med livlige eksperimenter med effekter som rumklang, doubletracking og phasing. Trods den livlige brug af alskens gamle instrumenter, så var den akustiske guitar stadig hovedinstrument, og flere guitarinstrumental-albums regnes for psych-folk. Og typisk er det ikke de teknisk bedste som Bert Jansch, John Renbourn og Stefan Grossman, men de syrede og corny guitarister som John Fahey og Gordon Giltrap, som nu har fået størst interesse.

Mens jagten på gammel psykedelisk folkemusik stadig foregår, dukker flere og flere nye musikere op, som interesserer sig for denne musik og bruger den som inspiration til at skabe deres egen. Derfor er der også opstået en ny psych-folk-scene, især i England og USA. Nye artister er bl.a. Devandra Banhart, Prydwyn, Goldfrapp, In Gowan Ring, Arborea, Galley Beggar – og mange flere er med til at sikre, at interessen vil fortsætte. Desuden har mange andre musikere fra helt andre baggrunde brugt den særlige psych-folk-stemning på enkelte projekter eller numre.

I Danmark er der ikke meget psych-folk fra 1960’erne og 1970’erne, der har overlevet. Kun få plader med Furekåben og Hasse & Wiliam samt De Sydfynske Alpedrenge regnes for ægte psych-folk. Flere orkestre og solister havde sporadiske islæt af psych-folk: Steppeulvene, Feo, Daddy Coolbreeze, Paul Butterfly, High Crossfield, Vindharpen, Ann Tholsted, Exploding Mushroom, Hansen & Gade, Hanne Methling og ja, sågar et par af Nina & Frederiks sene albums.

Meget blev imidlertid ikke indspillet, og de få lydoptagelser, som findes, har længe været svære at opdrive, men nu ser genudgivelser dagens lys, og vi må håbe, at mere dukker op, også selv om det tit er absolut lo-fi.

Der blev alligevel spillet meget live psych-folk overalt på gader og i klubber. Kendetegnende er det nemlig, at musikken kan være bygget op som en jam, hvor alle kan deltage. Gerne med forhåndenværende instrumenter og ofte med en enkelt eller få akkordrundgange, som gentages i det uendelige. Helst lidt ’falske’ toner a la østlig musik og tekster spækket med fri fantasi, kærlighedsbudskaber, mystik og natur. Meget social og absolut anti-kommerciel.

Moon MountainFolkemusikken blev i stedet så politisk i 1970’erne, at der ikke mere var tid til flippermusik. Nu mange år senere er det lykkedes The White Album og Rumour Said Fire at ramme en lyd, som minder om psych-folk, og Vildnis, Moon Mountain, Vindharpen, Aron og Lotus Krokus er pt. nok de bands, som er tættest på dansk psych-folk.

Der er gjort forsøg på at definere genren, men den er diffus og offer for subjektiv vurdering. Onde tunger vil sige, at det er middelmådige musikeres eneste chance for at blive hørt. Sandt at sige, så er meget psych-folk også musikalsk skrammel skabt af udsyrede mennesker og kan være enerverende og ulideligt at lytte på. Mange produktioner fra især 1970’erne er gyselige og med tekster, som kræver mere end åbent sind og ører. Lidt tålmodighed og nysgerrighed kan dog godt blive belønnet, hvis man går på opdagelse i genren. Der er overraskende gode og spændende oplevelser at hente i både den gamle og den nye psych-folk.

Jeg håber, at jeg har kastet lys over denne genre, og jeg kan kun anbefale at give den en chance. Det er heldigvis blevet nemt at prøvelytte til mange af ovennævnte navne samt de mange andre navne, som vi ikke har hørt om endnu, uden at skulle ofre formuer på pladeudgivelserne.

Du kan søge yderligere oplysninger og musik på internettet og YouTube. For en blid indføring i genren vil jeg anbefale at starte med musik, som har nogle gode stemmer og melodier. F.eks. Trader Horn blandt de gamle grupper og Johanna Warren blandt de nyere. God fornøjelse.