John Bæk fra bl. a. Impuls Trio er blandt underviserne.

John Bæk fra bl. a. Impuls Trio er blandt underviserne.

Musikskolen Musika i Aarhus med vægt på det musikalske håndværk, fælleskab. tradition og kreativitet præsenterer nu deres nye program. I den anledning afholdes åbent hus og reception lørdag 30. maj i tidsrummet 10.00 til 13.00 på Strandvejen 102, hvor der også vil være musikalske indslag.

Aarhus har et driftigt og talentfuldt musikmiljø med en lang række aktører inden for alle genrer og med visioner om tilstedeværelse af musik af høj kvalitet som en naturlig del af Århus-borgernes liv fra vugge til grav.

Musikskolen Musika tilbyder primært undervisning i symfoniorkestrets instrumenter, kor og vokal, folkemusik og elektronisk musik og selvbygger instrumenter med dygtige lærere, der har baggrund i klassisk musik, nutidig kunst­musik og folkemusik. Musika tilbyder derudover også undervisning i klaver, guitar, mandolin og i noget så sjældent som nyckelharpe.

Undervisningen udbydes både som solo, i grupper og i kreative værksteder og er målrettet både til både børn og voksne i Aarhus.

Men læs meget mere på www.mumus.dk