Om få timer begynder den nu 54 år gamle festival i Newport, Rhode Island. Endnu en event og et sted man kunne tænke sig at opleve!

Ramblin' Jack Elliott Foto: Michael Wilson

Ramblin’ Jack Elliott Foto: Michael Wilson

Det var en af rootszone.dks faste anmeldere, Claus Hellgreen Larsen, der lige fik mindet mig om festivalen i Newport i den meget lille (mindste) stat Rhode Island på østkysten nord for New York.  Kl. 14 amerikansk tid (altså fredag aften dansk tid) begynder festivalen i Fort Adams’ State Park.

Musikken spiller fra ca. midt på dagen og kun til kl. 20 om aftenen, men med fire scener og et familietelt bydes der alligevel på masser af navne. Og indrømmet – mange navne og bands, der ikke er kendte på denne side af Atlanten, mig bekendt. Men det skulle da ikke komme an på det!

Og så. Lad mig da nævne nogle af dem, vi kender og for et enkelt navns vedkommende snart kan opleve igen, nemlig The Avett Brothers, som er gode venner også af Newport FF. De er for første gang i år hovednavn i Newport, og det betyder, at de spiller kl. 18.15 lørdag aften og (officielt) slutter kl. 19.30. Tidligt – men mon ikke, der er festligt i Newport alligevel døgnet rundt denne weekend?

Justin Townes Earle spiller fra kl. 17.40 lørdag aften og andre store navne er Iris Dement, Beth Orton, Andrew Bird, Bonnie Prince Billy, Michael Kiwanuka og Ramblin’ Jack Elliott, der fylder 82 år i næste uge!  Desuden søndag aften: Ingen ringere end hhv. The Lumineers og selveste Beck.

Så jo, Claus. Det var da der, man skulle have været af sted til for længst.

http://www.newportfolkfest.net/