Phønix
De var der alle. De helt nye og ukendte navne, og nogle hvis navn man havde hørt før, og så de meget kendte bands og musikere. Nogle i den traditionelle opstilling, andre i nye forklædninger og enkelte i helt anderledes set-up. I sidstnævnte kategori var den multinordiske sangerinde Jullie Hjetland, der i flere forskellige sammenhænge har serveret mange smukke folkesange fra alle de nordiske lande og på alle nordiske sprog.
På årets Spot Festival var der andre boller på suppen, for som Jullie Hjetland inden koncerten hviskede til et par folkemusikelskere: ”Der er altså ingen polkaer på repertoiret”: Og det løfte holdt hun fuldt ud.
Det blev et inferno af lyd og lys i samarbejde med Rumpistol 00med det borgerlige navn Jens Christiansen, der er kendt fra den elektroniske musiks verden. Publikum blev nærmest bombarderet med Jullie Hjetlands stemmepragt og kraftfulde vokal infiltreret i den elektroniske musiks verden og med Kristoffer Tophøj på trommer. Så det var en kombination af den eksperimenterende sammensætning, som man måske ikke lige havde set komme. Men den ramte hårdt og præcist, så det blev en oplevelse både visuelt og lydmæssigt.
Lukkif er Jullie Hjetland første soloprojekt, hvor hun for alvor får lov til at vise en side af sig selv, som vi nok ikke har set og hørt før. Blandingen med den elektroniske verden og Jullie Hjetlands folkemusiske baggrund er utraditionel, men der er plads til både vrøvlevise og storladne ballader.
Sigurvin Sigurdsson
Den islandske troubadour, folkesanger og singer-songwriter Sigurvin Sigurdsson fra Aalborg med sit seks personers band gjorde det egentlig udmærket. Der var cello, banjo, trompet, guitar, bas og trommeboks i gang i de både stille og mere folk-rockende numre. Men deres sæt skulle måske have været sammensat lidt anderledes, da der efter et par kvikke ballader blev spillet tre stille melankolske numre i træk, inden tempoet igen blev sat op.
Norske Fay Wildhagen var et spændende bekendtskab med sit energiske og medrivende folkpop-rock med hårdtslående guitarriffs, men med tydelige referencer til hendes sangskriverbaggrund. Man får mulighed for at høre hende og hendes femmands-band igen på Roskilde Festival 30. juni.
Sangka
En af de største overraskelser kom fra Phønix. Efter en stille start gik det løs, og de traditionelle danske folkeviser fik en helt ny klang, da bandet havde den kinesiske kuching-spiller Sangka med på scenen i de fleste numre. Hendes fingerfærdigheder og velklingende instrument med ca. 20 strenge ledte tankerne hen på traditionel, kinesisk musik. Og så var det alligevel velkendte danske toner, som også smittede af på resten af bandet, der eller kun har haft en uge sammen med Sangka. Phønix mødte hende, da de i efteråret var i Kina og spillede ved åbningen af det danske kulturcenter i Beijing. Det var således Sangkas første besøg og eneste koncert i Danmark, men ikke den sidste. Der er allerede planlagt en 14-dages turne i september sammen med Phønix.
Et af de ”største” navne på festivalens program var Eivør fra Færøerne, og som vanligt skuffede hun ikke sit store publikum. Hun tryllebandt alle, ikke mindst med sit trommesolonummer Trøllabundin, som altid er et genhør værd. Hendes helt fantastiske smukke, skarpe stemmes pragt fanger publikum fra start til slut.
Eivør
