Halkær Kro er ikke blot et spisested i det nordlige Himmerland, men et vigtigt spillested for folkemusikere, derfor hedder det også Halkær Kro & Kulturhus.

Rod Sinclair

Rod Sinclair

Fredag 31. januar afholdes skotsk aften til minde om den verdenskendte skotske digter og komponist Robert Burns, der levede fra 1759 til 1796. Blandt Burns mest kendte sange er ”Auld Lang Syne” (Skuld gammel venskab rent forgå), men han indsamlede også folkesange fra hele Skotland og tilpassede dem til sin egen tid.

Det bliver The Bluebell Ceilidhband, som står for Burns-musikken.

Bandet består af de to skotske musikere Mike Whellans og Rod Sinclair, og de bliver assisteret af Eskil Romme og Kirstine Sand.

Kirstine Sand

Kirstine Sand

Der vil i dagens anledning også blive serveret skotsk mad, hvilket inkluderer nationalretten Haggish, der efter originale opskrifter består af fåremave med farsfyld af de hakkede indvolde!

Så mon ikke der også vil blive skyllet efter med skotsk whiskey og danset Highland Country Dances under ledelse af Gordon Blair.

Så går det ellers slag i slag i løbet af foråret og ca. hver 14. dag er der koncert. 1. marts står menuen på amerikansk mad, og her underholder Tamra Rosanes. 1. marts står 10 kvinder på kroens scene, når Radiant Arcadia præsenterer deres interkulturelle repertoire.

Senere på foråret præsenteres duoen  Anne Dorthe Michelsen og Maria Bramsen. Basco kommer på besøg 29. marts, og de kommer ikke alene, men får følge af Prinsens Livregiment. Svenske Väsen er den ene part af en dobbeltkoncert med Fionia Stringband, og så kommer duoen Jane & Shane sammen med den 74-årige irske violinist John Sheahan, der i mange år var en del af The Dubliners. Endelig sluttes sæsonen af med Afenginn og Mames Babegenusch 10. maj.

Ved alle musikalske arrangementer er det muligt at blive trakteret med en passende menu.

http://www.halkaer.dk