De unge er kommet tilbage, også de coronaangste. Anne Grete Kamilles, der sammen med Søren Korshøj er vært for festivalen, skønner, at der var omkring 1000 deltagere på årets festival, og nogle kom faktisk helt fra New Zealand, Frankrig, Holland, de andre nordiske lande, Canada og USA. Hvis man er i tvivl om antallet ag deltagere, kan man få et indtryk ved at betragte den timelange kø til den velsmagende aftensmad, hvor man fordriver ventetiden med at udveksle MoPF-minder, dele musikalske tips og få nye venner og bekendte.
Søren Korshøj
Søren Korshøjs sang ”Musik over Præstø Fjord” rammer fredag eftermiddag meget præcist stemningen på festivalen med sin poetiske beskrivelse af fortidens arv, natskovens musik og godtfolks musik. Efter den traditionelle trestemmige afsyngelse af sangen er der prisuddeling på Dansetræet, motiveret af Rune Christensen fra Næstved Byråd. Blandt prismodtagerne var i år Bue, Tommy og Ale Carr.
I Viseteltet optrådte den svenske trio Södlingen med Tina Quartey (percussion), Anna Lindblad (violin) og Ulrika Gunnarson (vokal). De tre havde hentet deres sangskat i den svenske gymnastiklærer, vicekonsul, folkemindesamler mm. Carl Erik Södlings samlinger. Södling (1819 -1884) var en festlig og farverig original, der bl.a. mente at kunne påvise, at de sydamerikanske inkaer i virkeligheden stammede fra Sverige. Påstanden fik den danske avis Dagbladet til at stille spørgsmålstegn ved, om Södlings åndevner nu også var helt intakte.
En af Södlings ballader var om den unge kvinde, Kerstin Stallerdreng, der forklæder sig som stalddreng, men afslører sit køn, da hun uventet føder to børn. Nu kunne hun så ende som så mange tusind andre som en fattig og udstødt kvinde, men historien ender for en gangs skyld godt, for hun bliver dronning. Hun arbejder nemlig på Kongens gård, og det er jo nok ham, der er faderen, må man formode.
Ulrika Gunnarson er specialist i TRAL, en særegen smålandsk sangform, Anna Lindblads violin fletter sig smukt ind i sangene, og Tina Quartey kan rasle med, knipse på og banke på hvad som helst, lige fra noget, der ligner plastiskæsker til lange flitsbuer. En flot og medrivende præstation af de tre, der fortjent høstede et stort bifald.
Midt under koncerten gik strømmen pludselig. Det skete også sidste år, oplyste Tina Quartey. Dengang var det en festivalgæst, der trak stikket, fordi mobiltelefonen skulle oplades, og øjnede et godt stik. Strømafbrydelsen blev under fredagens koncert relativt kortvarig, og skabte en endnu mere intim stemning mellem publikum og trioen.
Alle danseglade, og dem var der mange af, kunne sent på aftenen nyde Jæ Swevers helt specielle Fanø-toner. Violinisten Peter Uhrbrand har en særlig klang, der ligesom lader violinens tone dvæle lidt og smyge sig kælent ind i øret. Ole Mouritzen spiller en skøn harmonika og Dorthe Uhrbrand giver kyndig vejledning i Fanø-danse.
Musik over Præstø Fjord må have en særlig aftale med vejrguderne. Der var nemlig tørvejr og tålelige temperaturer til alle de mange buskspillere, på trods af, at dagene både før og efter har været ved at drukne i regn og blæst! Tørskoet kunne man cykle hjem til den gæstfrie Gittes lille campingplads en lille kilometer mod øst, eller man kunne blive på festivalpladsen og deltage i samspillet til den lyse morgen; hvad en hel del foretrak, nu de var så godt i gang.
