Tivoli har musik på programmet hver evig eneste dag igennem hele sommersæsonen, og de fleste har nok været til Fredagsrock på Plænen mere end én gang. Som læsere af denne musikside ved, så er der fokus på folk-, roots- og verdensmusik hver mandag unde navnet MundoMandag, og det har der nu været i otte, måske ni sæsoner. Og rootszone.dk har formidlet programmet hvert eneste år med en lang række foromtaler af de mange vidt forskellige koncerter. I en lang række tilfælde har vi også anmeldt.
Jane fra Jane & Shane
Nu er denne skribent ikke i Tivoli hver eneste mandag, men faktisk ganske ofte. I denne juli måned blev det til fire koncerter på Orangeriet – scenen, som afløste den gamle Harmonipavillon for et par år siden og har bedre publikumsforhold. De mange gode amfiteater-siddepladser er tit fyldt rigtig godt op. Uanset musikken tiltrækker det en masse mennesker, der egentlig kom tilfældigt forbi, og falder den i smag bliver folk siddende eller stående længe. Måske hele koncerten – ligesom dem, der kom i Tivoli med den klare intention at høre aftenens band eller solist.
Alle koncerter spilles af dygtige, professionelle musikere fra mange forskellige lande, og jeg har ofte betragtet bl.a. turister fra både nær og fjern få sig en ordentlig én på opleveren. Én de ikke havde planlagt, men uden tvivl tager med hjem som en særlig oplevelse. Det kan så være uanset, om musikerne var danske, skandinaviske, irske, franske, amerikanske eller så meget andet. Forleden dag så jeg dog nok det bedste fremmøde til en MundoMandag-koncert.
Jane & Shane (øverste foto) er en ganske kendt irsk-engelsk duo, som bor her i landet, og det var tydeligt, at mange fans var mødt op til denne sjældne koncert i København. Jeg vil tro, at der nok var et par hundrede tilhørere, som blev til hele koncerten, hvor det normalt ser ud, som om en god aften har ca. 100 foruden de helt løse publikummer, der kun bliver stående et nummer eller to. Den engelske violinist Jane Clarke og irske Shane Donnelly på guitar og vokal er dels dygtige musikere, og dels rummer deres ligefremme tilgang til musikken og tilskuerne stor charme og selvsikkerhed om, at deres musik og udstråling virker. Og så er konstellationen af den engelske rose og virtuose Jane Clark og Shane Donnellys guitar og glade grin bare god, og det er også godt, at de begge foruden deres engelske taler dansk. Jane sang så kønt og på dansk ”Se Min Kjole”, helt vidunderligt.
Gangspil
Nu har jeg stået der mange mandage og hørt utrolig meget flot musik i de ca. fe m kvarter, en koncert varer. Men mange af dem henvender sig ikke helt så stærkt til folk, som bare lige kommer forbi. Det meste lyder dejligt, tror jeg, at mange synes, men traditionel spillemandsmusik, østeuropæisk verdensmusik eller andet griber ikke altid lige så stærkt fat, som f.eks. den irske musik gør det, hvis man ikke lige har tid og lyst. Man kan sige, at MundoMandage i mange tilfælde er for den lidt mere avancerede lytter – en, der gerne vil udfordres og give sig tid til at høre noget, selv om de ikke kender det i forvejen. Når man er en tur i Tivoli, er der jo også masser af andet at tage sig til end at stå (sidde) ved en scene. Men god stemning er der nu altid.
Den sværeste opgave havde sangerinden Mette Kirkegaard d. 22. juli, som midt i en lang række varme dage og aftener bød på både køligt og vådt vejr. Så er forholdene ikke de bedste, og sangerinden måtte nøjes med nogle få håndfulde publikum. Men som professionelle musikere naturligvis gør, sang hun sine sange med den smukke stemme, hun har, med sjæl og indlevelse og sine to musikere stærkt i ryggen.
Mette Kirkegaard
Tidligere i juli var det de drevne, moderne spillemænd brødrene Rasmus og Jonas Dissing sammen med Las og to ekstra musikere, og det var ligeledes en varm, vedkommende og melodiøs koncert. Dissing og Las har mange år på bagen, også sammen med far Povl Dissing, og de kan deres kram og også fortælle historier om sangene. I september udkommer deres CD, Vildt voksne, som jeg glæder mig lige så vildt til at høre.
Hvis nogen er nået helt herned til enden af denne historie, skal I lige vide, at den altid travle Kristian Bugge på violin var den første spillemand i juli. Det skulle have været sammen med Ronnie Wenzel, men han var syg, så det blev i Gangspil-udgaven, nemlig sammen med Sonnich Lydom på harmonika og mundharpe og i øvrigt Malene Bech Daniels på tangenter. Absolut også med charmen skruet på og på både dansk og engelsk og et traditionelt repertoire. Det kan de til perfektion, og de mange, der gav sig tid, nød det meget, selv om det måske ikke rykker (som skrevet længere oppe) i alle typer mennesker. At høre sange på dansk vil for nogle turister være eksotisk, for andre måske bedst i korte doser, men spillemandsmusikken, som Gangspil udøver den, er i fine hænder.
