Den såkaldte folk-revival i midten af 1960’erne gav en fornyet interesse verden over for mange af de gamle traditionelle sange og spændende nyskrevne sange. Desuden blev musikindustrien opmærksom på, at folkemusik kunne sælges i stor stil. Tænk bare på Bob Dylan, Donovan og Povl Dissing og Cæsar herhjemme.
Ikke kun de små specialiserede pladeselskaber, men også de helt store internationale selskaber øjnede indtjening på folkemusik. Derfor ledte de efter ’den nye Paul Simon’ eller lignende og investerede i pladeindspilninger med debuterende artister. Disse indspillede oftest deres originale sange enten solo med backing af studiomusikere, men langt de fleste forsvandt, da succesen udeblev.
Nu mange år efter er flere obskure sanger-sangskrivere blevet centrum for fornyet interesse. Én af disse er Scott Fagan, hvis debutalbum fra 1968 nu er genudgivet. Dengang gad næsten ingen lytte til ham, og albummet har været meget svært tilgængeligt, men nu kan flere altså lære hans musik at kende.
Han er opvokset på St. Thomas i Caribien. Barndomshjemmet gik i opløsning, men i stedet for at blive anbragt på et børnehjem landede han lige midt i New Yorks folk-miljø i 1960’erne. Han optrådte på klubberne og blev opdaget af de to etablerede sangskrivere Doc Pomus og Mort Schuman. Beretningerne om hans ekstraordinære optrædener er mange. Fagan kunne tryllebinde tilhørerne. Han havde et udseende, en stemme og en karisma som ingen andre. Han blev udråbt som den næste store stjerne. Intet kunne gå galt.
De store pladeselskaber stod i kø. Scott Fagan blev overvejet til en aftale med Beatles’ selskab Apple, men det blev jo James Taylor, der fik denne aftale. I stedet blev det Atco, som udsendte albummet i 1968. Det var helt i tidens ånd et konceptalbum. Sangene var en slags cyklus med en rød fortælletråd. Albummet opnåede gode anmeldelser, blev kaldt både mystisk, en psychfolk-perle og et sjælfuldt mesterværk.
Imidlertid blev albummet overset af køberne, og derfor blev Fagan snart droppet af pladeselskabet. Hans karriere så nu ud til at være slut ligesom så mange andre i denne periode, der ikke fik et hit eller bare nogenlunde salgstal. Han fortsatte dog sin sangskrivning og lavede efterfølgende en rockmusical ”Soon” med udgangspunkt i hans egne frustrationer i branchen. Den blev opført på Broadway, New York med Richard Gere i besætningen! Men den fik kun moderat succes. Nye sange udkom på et nyt album med et nyt pladeselskab, før Fagan lagde karrieren på hylden.
South Atlantic Blues er absolut værd at lytte til. Trods sine mange år på bagen har det stadig en umiddelbar appeal til lyttere i 2025. Om genudgivelsen vil medvirke til fornyet interesse i Scott Fagans musik vil vise sig. I modsætning at andre af de gamle musikere, som er genstand for kultdyrkelser, så er Scott Fagan stadig i live og vil i givet fald kunne glæde sig over succesen – selv om den kommer næsten 60 år for sent.
https://www.facebook.com/scottfaganofficial/
