Allerede som 13-årig begyndte Muireann Bradley at figurere som endnu et af disse mange YouTube-fænomener, som kan noget bemærkelsesværdigt. Det er især hendes ekstraordinært talentfulde guitarspil, der får folk til at måbe. Hun fortæller selv: “I grew up steeped in the old blues in the hills overlooking the valley of the River Finn just outside the town of Ballybofey in County Donegal.” Den irske teenager blev inspireret af sin fars fascination af de gamle country-blues-sange fra Appalacherne og Deltaområdet i USA.
Hvis man har et billede af en bluesmusiker som en gammel, sort, handicappet misbruger fra USA’s sydstater, så er Bradley vel nærmest det modsatte. Man kan så selv afgøre, om hun besidder samme autenticitet. Jeg skulle lige vænne mig til det, og der er naturligvis indhold i visse af de traditionelle sange, som ikke passer til hende, men efter nogle lytninger er jeg blevet begejstret. Nu tyder alt på, at der kommer mange flere beundrere af Bradley.
Hun havde kun optrådt sporadisk i lokalområdet, da hun landede en pladekontrakt med det amerikanske pladeselskab Tompkins Square, og nu er hendes debutalbum lige blevet udgivet. Og – ikke mindst – så optrådte hun på Jool’s Annual Hootenanny, et BBC-produceret tv-show, som blev sendt nytårsaften. Selv om det ikke var hendes bedste optræden, så vakte hendes fine stemme og guitarspil stor begejstring. Og med seertal, der tæller millioner, er hendes popularitet nu pludselig blevet verdensomspændende.
Det nye album rummer kendte numre, som er obligatorisk pensum for elever af denne fingerspilstil. Elisabeth Cottens ”Freight Train” og ”Shake Sugaree” for eksempel, og Bradley spiller dem til perfektion. ”Candy Man” lyder, som om hun har brugt dele af Donovans version. På ”Buck Dancer’s Choice”, ”Richland Woman Blues” og ”Vestapol” har hun formentlig brugt både arrangementer, transskriptioner, tabulaturer og teknikker fra John Fahey og Stefan Grossman samt tilført egne ideer til numrene.
Optagelser er heldigvis holdt uden lydeffekter og andre instrumenter. Derfor er det en ren nydelse at høre den klare lyd af akustisk guitar og svirp fra fingrenes dans på stålstrengene. Hun kan lært de rette bluesfraseringer, og hendes flotte stemme veksler med hendes flydende og virtuose spil.
Dette bringer ikke kun ære til de gamle country-bluesmusikere fra over hundrede år siden, men også til nulevende musikere som Bonnie Raitt, Jorma Kaukonen og danske Krølle-Erik, som siden 1960’erne har dyrket denne stil. Muireann Bradley har tilført nyt liv til dette gamle repertoire, og måske vil hendes popularitet medvirke til også at øge interessen blandt andre unge musikere.
https://www.youtube.com/watch?v=hwnZlR7w-Bg
