Her en albumudgivelse, som blev præsenteret på en ny spændende måde: I biografen Øst for Paradis blev det nye album spillet på biografens højttaleranlæg, mens publikum sad i mørke, kun det store lærred lyste lidt op i genskinnet fra det grønne lys, som markerede nødudgangen.
Kunstneren gav en kort introduktion, og så blev lyset slukket som til en filmfremvisning, og man kunne lytte koncentreret til singersong-writerens musik, som handler om hendes livserfaringer, fra hun var omkring 13 år til hendes nuværende alder. (26). Så det kan tolkes som de inderste tanker, hun har foreviget i en slags musikalsk dagbog.
Mørket blev fra første tone gennembrudt af tonerne fra Charlotte-Amalies flotte, stærke stemme og brusende piano. Man blev fanget, indhyllet og tryllebundet af hendes meget personlige univers.
Teksterne er præget af egne oplevelser, som hun observerende forstår at sætte ord på og reflektere over, selv om det er hendes inderste tanker og følelser, der bliver serveret på albummet.
Der er dejlige poetiske ordspil eksempelvis i ”360 graders skygge”, ”Hånd i hånd med mig selv”, og hun går ”forlæns og baglæns på samme tid” . Alt med håbet om at fremtiden giver hende en chance til, så alt ikke bliver melankolsk, som i ”Overhånd”, hvor tillid bliver brudt og ender i angst, og alt dette forenes med en helt fantastisk vokalpragt. I ”Sanseløs” bliver frustrationer sluppet ud i en temposkiftende melodi, hvor hun også beviser sine store evner ved klaveret, ligesom i de øvrige numre.
”Livet er sværere, end jeg troede” erkender hun i ”Giv mig håb i drømmene”, men hun har heldigvis stadig troen og håbet. ”Tårer falder end på dine kinder, du har mistet gnisten, ingen sol står op”, og hun erkender, at hun også har haft disse tanker i den smukke ”Der kommer endnu en solopgang”. Man skal bare give sig tid til at få ”et evigt smil fra dem der giver dig håb”.
På trods af de mørke skygger, der har været i hendes ungdomsliv, er hun kommet ovenpå og beviser, at man ved at åbne for følelsernes sluser kan skabe et meget spændende debutalbum. Der er ikke brugt mange overflødige ord eller sætninger, alle tekster har en betydning og mening. Charlotte-Amalie bliver på et par numre suppleret af trompetisten Jon Askjær, og på flere numre medvirker den meget kompetente Admeta String Quarte
