Undertegnede har tre gange haft fornøjelsen af at være til koncert med Tine Vingaard solo, og det været rigtig gode oplevelser. Torsdag inden de seneste coronarestriktioner trådte i kraft, stod hun i spidsen for sit band Vingard på hjemmebanen i Aalborg. Og det var en ny måde at opleve hendes musik på. Spillestedet AbZalon er et hyggeligt og rustikt sted med en fin scene og hyggelig atmosfære. Man kommer dertil ad en port tværs over en gårdsplads, og så ligger det intime spillested der.
Vingard bestod til aftenens anledning af guitarist og singersongwriter Tine Vingaard og på guitar Benjamin Lynnerup, Andreas Bek Mortensen på keys, på bas Mikkel Koudal, og så passede Jakob Kannegaard trommerne, mens Laura Sandkamm sang kor. Bandet leverede varen med mange ørehængere i americana- genren. Something Missing og Let Them Come åbnede koncerten fulgt af den positive og glade melodi med den meget sigende titel Sing. Og det gør Tine Vingaard med følelse, charme og spilleglæde, så det kun kan smitte af på publikum.
En stille dag i London havde inspireret hende til sangen Sweet Sunday, der ligeledes var en nydelse at lytte til, inden de lækre melodier og sange Tragedy of Love og The Frozen Lake tog over. Så fulgte et nummer, Luna, til eftertænksomhed, da den handler om vores børn/børnebørn.
Sidste nummer på sætlisten var nummeret Running med dejlige temposkift og med et budskab om, at man ikke altid skal løbe væk og søge nyt, men opleve det nære i stedet. Som ekstranummer fulgte et af de nyeste numre fra komponistens hånd, Dreams, som man så kunne tage med sig ud i vinternatten og nynne videre på efter en fantastisk koncert med Vingard.
Som support skal absolut nævnes den unge nuværende Aarhus-singersongwriter Carmie, der dog har det nordjyske som sit bagland. Hun spiller oftest med sit band af samme navn, men på det seneste er hun begyndt med solooptrædener. Og det er ikke nogen dårlig ide.
Enten sad hun ved klaveret eller spillede på elguitar, og hun gav bl.a.et nummer, som var inspireret af at lægge mærke til passagererne på en bustur i Aarhus. Alle sad med deres mobiler og havde et særligt blåt lys i ansigterne, så det blev til Funny How Faces Turn Blue. Med en dejlig stemmeklang med stor variation var det en nydelse at lytte til hendes sange og tekster, og et godt eksempel var hendes afsluttende countryprægede sang Morning View. Carmie er endnu en singersongwriter, der er værd at lytte til, når muligheden igen byder sig.