The Wilders serverede amerikansk old-time på Portalen.
Musik skal underholde, sprede glæde, få dig til at glemme alle problemer og kunne udløse latter. Dette synes at være The Wilders’ primære dagsorden. Så hvis du er ude efter budskaber, eftertænksomhed eller sofistikeret, elitær musik, er du gået forkert.
De præsenterer et bredt og meget varieret program, der fungerer som en god introduktion til amerikansk roots-musik. Vi nåede næsten hele vejen rundt: Gamle cowboysange, nye countrysange, western swing, blues, bluegrass og old-time. Betse Ellis fiddle’de igennem nogle lokale Ozark Mountain-melodier og hoe downs og en smuk John Hartford-melodi. Ike Sheldon, guitar og leadvokal, er en rigtig god countrysanger, der kunne lyde lidt som Toby Keith. Nate Gawron spillede på en slags ¾ gulvbas rigget til med skumgummi – og med den bedste baslyd, jeg længe har hørt. Phil Wade har tidligere spillet indiske ragaer! Men havde dog udskiftet citaren med mandolin, banjo og dobro i den gode sags tjeneste.
Vi fik to dynamiske sæt, som ikke var strømlinet programmerede, men hvor The Wilders kunne aftale rækkefølgen af numre undervejs, og hvor der var plads til spontane indfald. De er stolte over deres hjemegn Kansas City, Missouri og i opremsningen af celebrities fra området, var det især en seriemorder, der fik gang i historierne. De turnerer p.t. rundt i landet, inden de drager videre rundt på deres Europa-turné. Et behageligt bekendtskab i en velbesøgt Portal.
Claus Hellgren Larsen
