Foto: Claus Hellgren Larsen
Af en eller anden grund er Tjekkiet og Slovakiet de største bluegrasslande i Europa. Med hundredvis lokale orkestre og et stort publikum kan de præstere fyldte festivaler og koncertsale. Bluegrassmusikken i alle sine afskygninger har fået et omfangsrigt miljø i især Tjekkiet, og resten af Europa har ofte besøg af disse unge, talentfulde musikere, som især imponerer med deres instrumentale færdigheder.
Sprogbarrieren er imidlertid årsag til, at de ofte synger på tjekkisk, og kun enkelte orkestre formår at gøre musikken til deres egen. De plagierer simpelthen de versioner og arrangementer, som de hører på pladerne fra USA med det resultat, at de kan blive meget robotagtige. ’Den uselvstændige og noget rutineprægede præstation’ ville man vel kalde det i denne eksamenstid. Der er altså en stor talentmasse, men vi må håbe, at de snart finder frem til deres personlige musikudtryk
The Album Band fra Tjekkiet kæmpede også med sproget, og det gav nogle næsten komiske resultater. En sang som ”Jambalaya” (der i forvejen er en sproglig udfordring for enhver) blev således helt forvrænget. Foruden fonetiske problemer, så har de også nogle forståelsesproblemer. Ofte aner de simpelthen ikke, hvad de synger om. Når der så også var lige ved at gå bodega-bluegrass i den, da de begyndte at spille Abba, Sting, Guns’n’Roses, Beatles og tjekkisk gospel, blev det efter min mening lidt vulgært. Aftenen blev dog næsten reddet af nogle gode individuelle instrumentalpræstationer.
Bluegrassforeningen kan holde sommerpause efter et – alt i alt – glimrende forårsprogram, og vi må til Gränna og Nääs i Sverige for at opleve bluegrassfestivaler.
