Det stod klart allerede før festivalen, at både Aoife O’Donovan, Sara Watkins og Sarah Jarosz ville dukke op i år. Da der så ovenikøbet var blevet annonceret surprise-koncerter, begyndte rygterne om en koncert med supertrioen I’m With Her med netop disse tre dominerende kvinder på americana-scenen at svirre.
Det blev nu ikke tilfældet, men vi kunne opleve dem hver for sig i deres aktuelle musikprojekter. Som forventeligt blev Jarosz’ koncert en imponerende opvisning. Selv om hun forekom reserveret, ja næsten genert, så er bare hendes varme stemme nok til at nedbryde alle barrierer. Hendes lidt spage præsentationer af sine sange var kun medvirkende til, at vi lyttede endnu mere intenst.
Sættet var næsten identisk med hendes anden koncert på TF, fortalte hun. Eneste forskel var, at hun havde skiftet nogle sekvenser fra sit seneste album “Blue Heron Suite” ud. Men det var nu mest sange hentet fra albummet “Undercurrent”, der var på sætlisten. Sange, som har komplekse tilsnit med abstrakte emner om mysterier og lysets magiske kraft.
Hun er dét musikkonservatorieuddannede og intellektuelle bymenneske, som hun ligner. Hun gav en længere og nødvendig introduktion til sangen ”Jacqueline”, som handler om hendes imaginære konversationer i Central Park, New York med den tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis.
Dylans ”Ring Them Bells” er næsten blevet hendes signatursang, siden hun for nogle år siden lavede sit eget arrangement. ”Orange & Blue” er skrevet sammen med allestedsnærværende John Leventhal (Rosanne Cash, Shawn Colvin m.fl.). J
Jarosz havde et band bestående af Dave Speranza: bas, Mike Robinson: guitarer, og John Fatum på trommer. med sig Selv brugte hun mest sin tenormandolin, og fik lige lejlighed til at vise sin fortid som bluegrassmusiker og multiinstrumentalist med et par flotte soli. Alt sammen meget delikat og sofistikeret. Til sidst præsenterede hun et par nye ikke-udgivne sange, som var overraskende simple popsange, men som løste lidt op for den alvorlige og fortættede lyttestemning.
